Louise er stået af arbejdsræset: Jeg øver mig i at nyde hverdagen

Louise vil lære at nyde hverdagen

- Forleden dag gik jeg og tænkte på, at jeg havde lyst til at købe en ny frakke. Men nu, hvor jeg holder sabbat, skal jeg hele tiden være super opmærksom på mit forbrug. Og faktisk tror jeg, det er sundt for mig at mærke efter, om mit liv VIRKELIG vil blive bedre, hvis jeg køber en ny frakke. Det er blevet tydeligt, at mit forbrug koster. Det koster FRIHED.

Sådan siger Louise Lisner på 38. Hun er uddannet pædagog, men i februar sagde hun sit job som leder i en daginstitution op for at holde et sabbatår. Helt frivilligt og for egen regning.

– Jeg kan godt lide den filosofiske tanke i, at min sabbat følger årets cyklus. Du ser bladene på træerne springe ud, og du ser dem falde af igen. Min sabbat handler netop om at være til stede i de små magiske øjeblikke, hverdagen byder på, siger Louise.

– Jeg havde forestillet mig, at jeg i starten ville gå lidt i panik og tænke: Hvad ER det, jeg har gjort? ... men jeg landede blødt lige fra første dag. Når folk spørger, hvad jeg går rundt og laver, må jeg bare svare: ”Det ved jeg ikke – jeg ER her bare”.

Drænet af hverdagen

Mange drømmer nok om at gøre som Louise. Men hvordan får man idéen – og ikke mindst modet – til at bryde ud af hamsterhjulet?

– For mig har det været en proces. Gennem mange måneder havde jeg mærket en mislyd i den måde, min hverdag var indrettet på, og det begyndte at gå mere og mere ud over mit humør. For eksempel syntes jeg, det var FORFÆRDELIGT at stå og smøre madpakker om morgenen. Det stressede mig helt vildt, selv om det jo bare tager tre minutter at smække nogle leverpostejsmadder sammen. Og pludselig gik det op for mig, at det jo slet ikke handlede om de madpakker – men om, at jeg gik rundt med en følelse af, at jeg hele tiden skulle være 10 skridt foran. Jeg var mentalt på vej på arbejde, fra det øjeblik jeg stod ud af sengen, fortæller Louise.

Ofte sad hun til aftenmøde på arbejde, mens hendes børn blev passet. Eller stod en sen torsdag eftermiddag i fritidshjemmet og trippede for at få børnene med hjem, fordi hun selv var træt efter en lang arbejdsdag.

– Jeg var i mistrivsel og savnede at være mere TIL STEDE som mor. Specielt fordi jeg er skilt og kun har mine børn hver anden uge. Så jeg begyndte at spørge mg selv: Hvordan kommer jeg i balance … skal jeg begynde at meditere om morgenen ... eller måske finde mig et andet arbejde?

Men pludselig en dag slog det Louise: Hun havde selv meldt sig IND på arbejdsmarkedet. Så så kunne hun vel også melde sig UD.

– Det var en stor øjenåbner at finde ud af, at jeg havde et valg. Nogle ”står af ræset” for at rejse jorden rundt eller flytte ud i de svenske skove. Og det er selvfølgelig også en kæmpe oplevelse at realisere sådan en drøm. Men på en eller anden underlig måde synes jeg, det er endnu vildere at blive hjemme.

Hvorfor det?

– Fordi vi altid skal noget på den anden side af dér, hvor vi er nu. Så har vi en ferie at se frem til – og når vi skal på pension en dag, SÅ skal vi rigtig hygge os. Men det, jeg savnede allermest, var at falde ned, mærke jorden og i stuen med ungerne og spille kort, siger Louise.

LÆS OGSÅ: Sådan får du mere overskud i hverdagen

Tid er den største luksus

Rigtig mange har været positive over for Louises beslutning. Men andre hæver øjenbrynene og mener, at hun aldrig vil finde et arbejde igen. Og så er der alle dem, der har travlt med at spørge hende, hvad hun så vil nu – hvad hendes PROJEKT er.

- Men faktisk er mit projekt at øve mig i IKKE at have projekter. Og mens jeg øver mig, kommer projekterne helt af sig selv.

I sit sabbatår lever Louise er nogle feriepenge og noget opsparing, hun egentlig ville have brugt på at renovere det kolonihavehus, hun bor i – hver anden uge med sine to sønner. Hun har lagt et budget for hele året og regnet ud, at hendes år fri alt i alt kommer til at koste det samme som en lille familiebil.

-Folk bruger jo rask væk penge på biler, nye køkkener og sommerhuse, så hvorfor kan man ikke bruge sine penge på at holde FRI? Spørger Louise.

Efter hun har trukket stikket, har hun fået et nyt blik på den måde, de fleste af os indretter vores liv på.

– Der er en fortælling i vores samfund om, at vi alle sammen skal have det FEDE job, så vi kan tjene penge til at holde den fede livsstil kørende. Og når vi har for travlt, skruer vi op for forbruget.

– Sådan havde jeg det også selv. Jeg fik en fornuftig løn, men mange af de penge, jeg tjente, gik til at kompensere for, at jeg ikke havde TID nok. Jeg fik leveret dagligvarer, jeg havde rengøringshjælp …

Louise holder en lille pause og siger så:

– Jeg har rigtig mange bekendte, der lige er kommet igennem de hårde år, hvor børnene er små, så de er TRÆTTE. Men i stedet for at gøre noget ved det, går de ud og sætter sig yderligere i gæld. Køber måske et sommerhus eller en lækker ferie for at råde bod på, at hverdagen trækker tænder ud. Og jeg får sådan en lyst til at ruske i dem og sige: Når JEG kan gøre det her, så kan I også! Men det er der ingen, der gør – og det er lidt trist, synes jeg.

LÆS OGSÅ: Fremtidsforsker: Vi kommer til at tage flere pauser i løbet af livet

Dyrker hverdagen

I dag holder Louise mere af hverdagen, end hun har gjort i mange år.

– Jeg synes, det er på tide at dyrke hverdagen noget mere – i stedet for at kigge frem mod åndehullerne og lade hverdagen være en trist grå masse. Jeg siger ikke, man skal skære ferier og alt det særlige væk – men tænk nu, hvis man endte med at synes, at hver eneste dag var rigtig dejlig ...

Er du blevet en hverdagsguru?

– Haha – nej. Men jeg synes virkelig, jeg har fået øje på, at de ting, jeg VÆLGER at gøre, skal være med til at øge min livskvalitet. Når året et gået, vil jeg ikke sidde og sige: Nå, så fik jeg sovet til klokken 11 hver formiddag – og Netflix har også nogle rigtig gode serier ... Det koster selvfølgelig nogle penge at tage et år fri, og dagene kan hurtigt skride. Så jeg er meget opmærksom på, at der ikke skal gå joggingtøj i den – og jeg prøver hele tiden at sige til mig selv: HUSK nu at gøre alle de ting, du drømte om at få tid til. Og så håber jeg, jeg på et tidspunkt begynder at savne at gå på arbejde igen. For ellers er jeg jo på den …