Blogger Cana Buttenschøn: Ensomhed er en taberfølelse!

Cana Buttenschøn om ensomhed

Tidligere i år udgav blogger Cana Buttenschøn et blogindlæg med overskriften: ”Når man er ensom sammen med andre”. Hun har dog både ægtemand, to sønner, veninder i virkeligheden og flere tusinde virtuelle, der følger med i hendes liv på hendes blog, men selv om netværket er der, og hun er sammen med mennesker hver dag, kan Cana føle sig ensom. Ikke hele tiden eller lang tid ad gangen, men alligevel nok til at bemærke den.

Ensomheden er ikke slem. I hvert fald ikke længere. I dag er den reduceret til noget, der kun fylder 10 minutter af en hel uge. Men den føles stadig hård og ubarmhjertig, og den kan komme når som helst.

– Jeg bliver tit ramt af den, hvis jeg føler mig tilovers. Når andre snakker i konstellationer, jeg ikke føler mig sikker i. Jeg tør ikke gå hen til dem af frygt for at være irriterende og forstyrre deres samtale. Ensomheden kan også komme, hvis jeg tumler med nogle svære ting, som jeg synes, jeg skal tackle alene, siger Cana.

Man kan sagtens være alene uden at være ensom, ligesom man kan være sammen med andre og føle sig helt alene. Der findes heller intet klart facit på, hvordan ensomhed føles, og den kan opleves vidt forskelligt fra person til person.

– For mig er det en dybt nederen følelse. Det er nederen at føle, at alle er inviteret med til en fest, man gerne selv ville være til, og man ikke selv er inviteret. Det er en taberfølelse af mindreværd og ikke at være god nok.

Lukkede sig inde

Følelsen var værst, da Cana lige havde fået sit første barn. Da hun blev gravid med sit andet, begyndte mange af de samme følelser at vælte ind over hende igen. Og det var der, hun fik idéen om at oprette sin blog. Her begyndte hun for første gang at skrive om de ting, der var svære.

– Da jeg havde fået min første søn, lukkede jeg mig selv inde. Jeg følte, jeg var den eneste i verden, der vidste, hvordan jeg havde det. Jeg kunne ikke fortælle om det til nogen. Først retrospektivt kunne jeg genkende det som følelsen af ikke at have nogen. Og dem, jeg havde, kunne jeg ikke betro mig til om de ting, der var svære. Jeg mistede mig selv mere og mere og kunne slet ikke finde noget jeg, som ikke var med barn.

Ensomheden var på det tidspunkt blevet meget mindre, til gengæld voksede Canas blog sig kun større. Og pludselig var der mange, der fulgte med. Læserne kunne genkende sig selv i hendes skriverier og de følelser, hun bar rundt på.

– Det gav mig en helt anden tryghed. Jeg fik følelsen af, at jeg i mit moderskab kunne have betydning for nogen, som ikke var mit barn. Det er enormt vigtigt at betyde noget for nogen. Hvis jeg ikke var noget for andre, hvad ville jeg så være? Ikke så meget.

Det er fint at finde værdi i at betyde noget for andre, men man skal lære også at turde tro på sig selv, så man kan gøre ting alene. At turde være i sit eget selskab og vide, at man er god nok i sig selv, mener Cana. Men det er en evig og svær øvelse.

– Hvis jeg føler mig ensom og døjer med mit eget, prøver jeg at arbejde med, at det måske er fint, og at det er en læring. Men det er ikke nemt. Lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg også har brug for at være alene. Bare ligge i en sofa og stirre ind i en væg uden sociale medier. Jeg kan ikke engang læse en bog uden at tjekke min smartphone.

Men tror du så, at de sociale medier har været gode for dig?

– Jeg fik det bedre af at begynde at blogge. Det har gjort mig mere åben og reflekteret. Bloggen har givet mig følelsen af at have en masse veninder rundt i landet. Måske lyder det blåøjet, men jeg er sikker på, at mange af dem også vil være der for mig i virkeligheden, hvis lokummet virkelig brænder.

Ensomhed

360.000 voksne danskere føler sig moderat ensomme. Kortvarig ensomhed er ganske normalt og harmløst. Langvarig ensomhed svarer derimod til en stresstilstand for kroppen, som kan have negative konsekvenser for helbredet på længere sigt.

Kilde: Mary Fonden