Kærlighed og sex
4. december 2012

Find en fit partner på sportsdate.dk

Der findes snart specialiserede datingsites inden for alle kategorier – og nu er der også kommet ét til de aktive. Sportdate.dk er stedet for dem, der gerne vil finde en aktiv kæreste eller træningspartner
Af: Anne Blume Futtrup, Panthermedia
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/sex-og-kaerlighed/2012/12/1249-datingsite-for-sportsfolk/1249-fit-kaerste-copy.jpg


Der findes særlige dating-sites for de smukke, de kloge, de gamle og for landmændene. Og nu er der også kommet et site for de sporty. På sportdate.dk kan du finde trænede muskelbundter eller blot sunde træningspartnere og -dates, der har en aktiv livsstil og forsøger at leve sundt.

Dating-portalen har eksisteret i Sverige og Norge i et par år og er nu også nået til Danmark. Sitet har omkring 25.000 brugere i hele norden og fungerer ud over som dating-portal også som inspirationskilde. På sitet findes træningsvideoer og øvelser, ligesom der med jævne mellemrum arrangeres fysiske møder med forskellige aktive programpunkter. Det er svenske Jonas Ånestrand, der står bag sitet. Han lavede det, fordi han selv havde problemer med at finde en kæreste, der havde samme interesser som ham.

Søger du efter en kæreste, og vil du gerne prøve netdating? Få tips til hvordan du skal date på nettet

- Jeg fandt min kone gennem et datingsite, men vi syntes begge, det var svært at finde en partner med de samme interesser. Sportdate.dk er vores fælles projekt, siger han.

I begyndelsen var det mest træningsnørder, der fandt frem til sitet, men med tiden er feltet blevet bredere.

- Vi har brugere mellem 18 og 90 år, og det, de har tilfælles, er, at de bruger tid på at træne og røre sig - eller har lyst til at komme i gang med det, siger Jonas Ånestrand.

Han forklarer, at man kan finde både kærester og træningspartnere på sitet, der også leverer forslag til træningsprogrammer og giver råd om, hvordan man lever sundt. Der er rigtig mange, der lægger stor vægt på, at deres partner er sund og aktiv, siger han.

Det er let at lyve om sig selv i cyberverden - her er 6 gode råd til forhåbentlig at undgå de værste overraskelser når du netdater

Læs mere om:

Læs også