Stil
12. juni 2017

DIY: 3 idéer med blomster fra grøftekanten

Hvis du spørger os, så bliver det næppe mere sommerligt, end når naturen rigtig folder sig ud med vilde blomster på mark, eng og i grøfte-kanter. Tag blomsterne med hjem, og lad dem sprede sommerstemning i dit hjem i buketter med et vildt og lidt tilfældigt look. Her får du tre gode idéer.
Af: Rikke Larsen
Blomster fra grøftekanten

Foto: Tia Borgsmidt

Blomster i brun pose
- Mix blomster fra haven eller blomsterhandleren med vilde blomster plukket på en eng eller i en vejkant. Arrangér buketten i en vase, og sæt vasen ned i en brun papirpose. Det giver et dejligt uhøjtideligt look, der passer godt til buketten.

2. Den fine æske

Råt look med blomster
- Vælg en smuk æske, og pynt den med et par stilke blomster. Giv evt. æsken med indhold væk i værtindegave. En sød anerkendelse og en fin idé, alle kan lave.

3. Den rå flaske

Råt med blomst i flaske
- Brug en dekorativ flaske som vase til en enkelt blomst. Det er nemt og hurtigt og kræver ikke, at du skal finde en hel blomstermark eller ribbe hele bedet.

TIP! Vidste du, at det er vigtigt, at vandet i vasen har den rette temperatur? Blomster med sprøde grønne stilke som tulipaner og andre løgplanter kan bedst lide koldt vand, og blomster med hårde stilke som f.eks. roser og syrener optager vandet bedst, hvis det er varmt. En blandet buket skal stå i lunkent vand eller efter, hvilke blomster der er flest af i buketten.

Hvilke blomster kan du finde?

VILD GULEROD er fine hvide eller let rosa ca. 30-80 cm høje skærmblomster. Navnet har planten, fordi den er beslægtet med og dufter af gulerod. Vild gulerod vokser vildt langs veje. LUPIN, også kaldet ulvebønne, er en staude, som du kan finde i vejkanter i store grupper og i mange forskellige smukke farver fra rosa og gul og over i de blålige og lilla nuancer. Den kan blive op til 100 cm høj, er meget dekorativ i en buket og også smuk at have i staudebedet i haven. VALMUEN er en rigtig markblomst, der gror vildt på marker og enge over hele landet. Den bliver 30 til 100 cm høj og har den smukkeste røde farve. Den holder dog ikke så længe i en buket, medmindre du plukker den, mens den stadig er i knop. KORNBLOMSTER vokser som ukrudt på kornmarker og har en smuk blå nuance. De bliver 40-100 cm høje og blomstrer helt fra april til september. - Mix de vilde blomster, du har fundet, med blomster fra haven eller blomsterhandleren. Vær ikke bange for, om de passer sammen, da mangfoldigheden i blomsterne kun er med til at skabe det vilde look, som er så fint om sommeren.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs mere om:

Læs også