3 gode grunde til at tænke negativt!

Derfor skal du tænke negativt!

Sidste efterår satte den svenske psykolog og filosof Ida Hallgren gang i en mediestorm i sit hjemland, da hun oprettede et kursus i negativ tænkning. Hun syntes, der manglede en modbevægelse til den positive tænkning, som var blevet en slags tyranni.

– Det store problem med den positive psykologi er, at der ingen kritik eller diskussion har været. Det er blevet så selvfølgeligt, at det er godt med positiv tænkning, at man ikke har sat spørgsmålstegn ved det.

- Men hvis du ikke lykkes – hvis du bliver deprimeret eller får kræft – er det din egen skyld. Du kan bare tænke positivt, eller du kan bare ændre din attitude, så vil det hele gå bedre for dig. Der er meget pres på, at vi skal lykkes som individer - og vi trængte til en modbevægelse.

Ida Hallgreen giver os derfor 3 gode grunde til, at vi skal tænke mere negativt:

1# Negativitet åbner for kritik og diskussion

Helt lavpraktisk bruger Ida Hallgren selv negativ tænkning i forhold til, hvor lang tid ting tager. Hun er tidsoptimist, men hun har brug for at være mere negativ i forhold til tiden, fordi det går ud over andre, når hun kommer for sent til møder.

Men der er også noget dybere på spil, når hun opfordrer os til at forholde os mere negativt til livet. Hun foreslår, at vi for eksempel er negative i forhold til klimaforandringer, så vi ikke lukker øjnene for, at tingene kan gå galt. At vi ikke ignorerer advarsler fra pessimister, der forudsiger, at f.eks. en IT-boble kan briste. At vi laver backupplaner, der kan bruges, hvis noget mislykkes. At vi tillader kritik på vores arbejdspladser og ikke dysser ansatte ned, der har nej-hatten på.

– Som jeg ser det, henvender negativ tænkning sig til alle de mennesker, der har følt sig ekskluderet i den positive psykologi. Dem, der er de bekymrede, og som f.eks. forudsiger, at noget går galt eller er på vej til at gå galt. De har ikke følt, der var rum til dem. De har følt sig udelukket. Men de mennesker behøves faktisk. De er gode på en arbejdsplads, fordi de kan råbe op. I stedet har de fået at vide: ”Vær nu ikke så negativ ..!”, og på den måde har man lukket for diskussionen.

2# Negativitet får os til at tale om det svære

Ida Hallgren siger, at hun ikke opfordrer os til at føle mere negativt, men at tænke mere på det, der er negativt i livet. Når vi er præget af ”det positives tyranni”, får vi svært ved at tackle svære, triste og sorgfulde situationer.

For eksempel er der i Sverige meget fokus på unge mennesker, for hvem det næsten er blevet til en lidelse, at de stræber efter altid at være lykkelige og glade og vise det på de sociale medier. Statistikker viser, at flere og flere unge lever under et psykisk pres, som udmønter sig i f.eks. stress, spiseforstyrrelser og overtræning.

– Vi har fået færre og færre steder at tale om de svære ting i livet, og vi har mistet værktøjerne til at kunne håndtere det negative. Alt skal være så let og positivt, og hvis det ikke er det, hvad gør man så? Man ved ikke, hvad man skal gøre, hvis man ikke har det psykisk godt. Eksistentielle spørgsmål – som sorg over døden – har ingen plads hos de positivt tænkende. Men der er nogle gange noget i livet, der ikke er nogen positiv løsning på. Der kan bare ikke komme noget godt ud af den situation.

Ida Hallgreen oplever, at der er et stort behov for at reflektere over de negative ting i livet – og lære og deale med dem.

–Du må kunne håndtere dine negative følelser for at komme frem til dine positive følelser. Hvis du ikke kan tale om dine negative følelser eller ingen redskaber har til at håndtere dem, bliver du fastlåst og måske ligefrem depressiv.

3# Negativitet giver resultater

Derudover får negativitet os også til i højere grad at nå vores mål. I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse fra 2011, som blev foretaget af psykologerne Kappes og Oettingen fra universiteterne i henholdsvis New York og Hamborg.

Undersøgelsen viser nemlig, at hvis mennesker får at vide, at de skal visualisere et positivt resultat – altså at de når et givent mål – så præsterer de dårligere end mennesker, der ikke har visualiseret. Med andre ord: Du kan narre dig selv til at føle, at du allerede har nået målet, og så er der ingen grund til at gøre noget.

– Så for meget positivitet kan gøre, at du ikke når dine mål eller forandrer din livssituation. Hvis man kun stræber efter det positive, er det ikke så produktivt. Jeg kender en masse hippietyper, som ikke vil kigge på det besværlige i livet. Jeg tror, vi har brug for at turde se det negative i øjnene for at komme videre, siger Ida Hallgreen.

Om eksperten:

Ida Hallgren, 39 år, psykolog med doktorgrad i praktisk filosofi ved universitetet i Gøteborg; arbejder også med filosofisk rådgivning og eksistentielle samtaler.