Dion Knudsen om sin angst: "Jeg troede, jeg var ved at blive sindssyg!"
foto: PR
Hvis du ikke har selv har prøvet det, er det svært at sætte sig ind i. At man fra det ene øjeblik til det andet bliver styret af noget, man ikke selv har inviteret indenfor. Fysikken, der strejker, svimmelheden, der kommer som bølgende anfald og - måske, fremfor alt - alt det, der ikke rigtig kan forklares. Fornemmelsen af at man faktisk er ved at miste grebet fuldstændigt. Dét kender Dion Knudsen alt til, og det er præcis derfor, han har skrevet bogen 'Angst - tæt på!'. Til dig, mig og alle der kender én, der kender én … med angst.
Tættere på angsten
"Det her er ikke en bog til mænd, det er en bog til alle, der på en eller anden måde har været involveret i et menneske med angst," siger forfatteren selv og erkender, at der nok er færre mænd end kvinder, der vil tale om angsten. Og flere kvinder, der skriver om den.
"Jeg tror, vi mænd måske går rundt lidt længere med angsten, end kvinder gør, men jeg har mødt en hel del mænd til mine foredrag om angst rundt om i landet, og jeg har en fornemmelse af, at mændene er ved at tø op, og der efterhånden er flere og flere, der taler om deres angst," siger den velskrivende forfatter, der debuterer med 'Angst - tæt på!' i morgen.
På kanten af virkeligheden …
Og angst er en svær størrelse at lukke folk ind i. Måske fordi den er så lammende selv at være midt i, at man har svært ved at forklare sig uden at lyde som om, man er ved at blive skør. Som når man går rundt som i en osteklokke. Som når det føles som om, at hjernen ' slår fra', at noget 'giver stød' - en 'uvirkelighedsfølelse', som Dion Knudsen kalder det.
"Jeg troede, jeg var ved at blive sindssyg. Det rungede i mit hoved, og jeg var bange for ikke at kunne kontrollere mine følelser" siger den sympatiske foredragsholder og forfatter ærligt.
"Og når man oplever angsten som et panikanfald - f.eks. i Netto - så gentages det måske dagen efter, og pludselig er du bange fro Netto … og sådan fortsætter du med at begrænse dig selv, og pludselig tør du ikke handle længere, køre bus, sove … noget som helst."
Pårørende - pas på dig!
For Dion Knudsen skete det hele på otte dage.
"Jeg kunne ingenting … det accelererede i et tempo, man ikke kan forestille sig, og det er også derfor, jeg siger til pårørende, som jeg har skrevet i min bog: Sig noget! Hjælp den angste. Men vær bevidst om, at det ikke er dig, der skal helbrede, men at du har en vigtig rolle som pårørende og som medspiller - ikke som behandler," fortæller forfatteren, der selv har prøvet at stå på den anden side af angsten - som bror til en angstlidende.
"Man forstår det jo ikke, og jeg syntes, min brors elendighed fyldte alt. Han ringede otte gange om dagen og ville ingenting, og man blev bare hevet med ind i den angst, der ikke var min … men det bliver den jo indirekte, når man f.eks. bliver bange for, om den syge kunne finde på at tage livet at sig selv … derfor er det også så vigtigt, at de pårørende passer på sig selv og finder deres plads."
Med angsten under huden
Dion Knudsen - og i øvrigt også er broderen - er for længst kommet stærkere ud på den anden side af den angst, der dominerede deres liv alt for længe. Men den ligger der stadigvæk. Og lurer. Og det gør ingenting. Hvis man kender sig selv og sine redskaber til at kravle udenom angsten.
"Jeg kender mine signaler og ved, når jeg presser mig selv for hårdt. Og selvom det ville være oplagt at sige, at jeg aldrig får angst igen, så ligger den altså under huden på mig og minder mig selv om, at jeg skal passe på mig selv," siger Dion, der er lykkelig ved tanken om, at bogen kan hjælpe både syge og pårørende.
"Jeg er glad og stolt, og i det hele taget går jeg som regel rundt med et stort smil på."
Men der er altså dage, hvor smilet er svært at sætte på, og hvor angsten stikker sit velkendte ansigt frem. Heldigvis ved Dion Knudsen nu, hvordan han skal tackle den …