Træning og kost
23. september 2014

Lær at performe til jobsamtalen

Det kan være svært at skinne igennem til jobsamtalen, hvis der er koks i kommunikationen. Få gode råd fra performanceeksperten Mette Rix, til at klare jobsamtalen.
Af: Gitte Holm, magasinet Q
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/januar/2013-3-jobsamtale-p.jpg

Hvem vil du gerne være?

Mette Rix, der til dagligt lever af at rådgive virksomheder og private i at have overensstemmelse mellem udstråling og tale, ved, at mange mennesker døjer med det, man kan kalde "signalforvirring". Det kan i værste fald betyde, at man ikke får vist omverdenen, hvilke kvaliteter man i virkeligheden har, og det kan være fatalt uanset om man taler om arbejds- eller privatlivet.

7 tips til at blive en god taler og undgå angsten for at tale i store forsamlinger

Sådan forbereder du dig

Som performanceekspert møder hun ofte mennesker, der faktisk har rigtig svært ved at fortælle, hvem de egentlig er, og hvad deres bedste kvaliteter er. Uanset om det gælder privatsfæren, eller om det er i vores job, gør denne usikkerhed, at vi ofte kommer til at sælge os selv for billigt. Det kan man dog relativt simpelt råde bod på, og Mette Rix anbefaler følgende metode:

- Vælg dine vigtigste personlige karaktertræk ud, og spil på dem gennem hele samtalen - så skinner din professionelle identitet tydeligt igennem. Du finder frem til disse karaktertræk, ved at lave følgende øvelse inden du skal til samtalen, hvor du skal klarlægge for dig selv:

  • Hvad er dine stærke sider som kommunikatør?
  • Hvilke positive ord siger folk om din personlighed?
  • Nævn tre tillægsord, du gerne vil have folk tænker om dig, når du 'går på'.

Få dine drømme til at gå i opfyldelse med 3 simple øvelser

Find din arbejdspersonlighed

Dernæst skal du definere din arbejdspersonlighed, som er vigtigt er tydelig at afkode, da
Ansætterne, på kort tid, skal absorbere så megen information om dig som muligt. Derfor må du være ensrettet i formidlingen af dit budskab, hvilket sker ved, at du først definerer din arbejdspersonlighed ved at tænke over følgende hvad dine kernekompetencer er, og hvad netop du kan bidrage med til denne virksomhed?

10 råd til at gøre jobsamtalen til en god oplevelse

Krop og blik skal passes ind

Mette Rix forklarer, at dette gøres relativt simpelt, ved at have et par små fifs i baghovedet:

- Lad os antage, at et af dine vigtigste kodeord er "god til at samarbejde". Så skal du vise det ved at have et åbent og interesseret kropssprog, der signalerer, at du er åben for dialog. Dit blik skal hvile roligt i ansætterens, hvilket viser, at du er afslappet i andres selskab, og dine bevægelser skal overvejende være synkrone med ansætterens.

5 tips: Sådan for du mere i løn når chefen siger nej

Tøjet skal afspejle respekt

Hun fortsætter med at understrege, at denne bevidsthed ligeledes skal forplante sig i ens påklædning, der skal understrege hele det mentale setup, der viser dig som et åbent, men også professionelt menneske:

- Dit tøj skal være indbydende, men på samme tid grænsesættende, da samarbejde også handler om at respektere hinandens grænser. Når du taler om dig selv skal du holde fast i temaet samarbejdsdygtig.
Find f.eks. nogle gode eksempler, der fremhæver netop denne kvalitet og forklar knivskarpt, hvad virksomheden kunne få løst af eventuelle problemer ved at ansætte en med lige netop denne evne.

Fremhæv det du virkelig kan stå inde for

Om eksperten:

Mette Rix er film- og TV-instruktør og har tidligere arbejdet for blandt andet DR. Hun er desuden uddannet life- og businesscoach fra Manning Inspire. Hun fungerer som selvstændig rådgiver i performance og kommunikation.

Læs mere på: www.Metterix.dk

Du kan sagtens have flere karaktertræk i spil, f.eks. dine kvaliteter som overbliksmenneske og kreativ
personlighed. Her skal du blot tænke på, at begge ting er tydelige i dit udtryk. Kunsten er at vælge få, men vigtige karaktertræk, der skal stå forrest. Det giver et langt stærkere udtryk, end hvis du prøver at udgive dig for at være bedst til det hele.

Som kvinde kan det betale sig at flirte med sine kvindelige kollegaer

Undgå for alt i verden

At lave sjov eller tale dårligt om dig selv! Folk der ikke kender dig, kan opfatte det som lav selvtillid,
og vil desuden basere deres opfattelse af dig på de negative ting, da de ikke er bekendt med resten
af din personlighed.

Læs mere om:

Læs også