Mette Lisby? Ja tak!

Mette Lisby en erfaren dame. Hun har været med i efterhånden flere årtier på - og bag - den danske comedyscene, er sin generations sjove talerør og ved udmærket, hvad vi vil ha'. Dét får vi i 'Fuck, jeg er i 40'erne', den komiske kvindes spritnye soloshow, der kan opleves i stort set hele landet den kommende tid.

Vi får masser af det, vi godt vidste, vi skulle ha'. Sniksnak af den gode slags om de 'fyrre lys plus de løse' i lagkagen. Fysikken, der halter, Facebook, vi ikke rigtig orker og pornomodeller, vi hverken kan eller gider ligne. Og meget, meget mere. Det hele gør hun godt. Hun kører den ind med mere end komikken, for hun er topcharmerende, uanset hvad hun snakker om. Hun er simpelthen noget så gammeldags som … sød. Og tilsat klogskab og humor bliver det altså en tretrinsraket, man godt gider være en del af.

Trods de mange års rutine ku' man nu godt fornemme nerverne og sveden på overlæben, da premieren på showet blev skudt i gang. Og heldigvis for dét. Det gør hende nemlig til en af os. Og sådan bliver hun ved med at være gennem showet. Selv om hun ser rasende godt ud og er velsignet med den selvtillid, der nødvendigvis må kræves, når man stiller sig op på en scene og skal honorere et hav af menneskers investering i en Lisby'sk aften, er hun på en eller anden måde dejlig uperfekt og på samme tid grund-rolig. Man har fornemmelsen af, at showet ikke nødvendigvis kører snorlige efter en detaljeret manus-plan … hvad det selvfølgelig gør et meget langt stykke henad vejen.

Det virker bare ikke sådan, og det gør en aften med Lisby særlig. Vi har noget på spil sammen, og går det galt, så går det nok, for vi er samme båd: I 40'erne. Dét kan der siges meget klogt og sjovt om, og Mette Lisby gør begge dele. Hun holder sig klædeligt helt fri for standup-agtige tilsvininger af af semi-kendte og ligegyldige folk og griber i stedet i egen velholdte, 45-årige barm.

Hendes skuespillerevner fornægter sig ikke. Hun er faktisk så god, at man i ramme alvor er overbevist, at man har 100% Mette Lisby hele vejen igennem. Ærlig og lige til - og 'hende kender jeg da'. Måske er det i virkeligheden også sådan, det er. Måske er det et miks. I hvert fald formår damen at skille sig helt ud fra mængden af (mandlige) standup'ere, og det er egentlig ret befriende at slippe for lårklaskende sex-snak og reality-citater, man lever så fint uden.Og når hun endelig kaster sig ud i typisk drengerøvskomik under bæltestedet - som f.eks. frisk, mandlig pornomodel - virker det sjovt nok dobbelt så godt.

I anden afdeling inviterede hun os helt indenfor. I lang tid - men ikke ét sekund for længe - fortalte hun om sin egen og kærestens ufrivillige barnløshed. Det var ramme alvor. Det var lidt rørende. Og det var skidesjovt! Vi er med på både sædklinik (for det må jo nødvendigvis være gemalen, den er gal med), vi er med på besøg helt oppe hos de uduelige æggeledere, der bliver en hel sketch i sig selv, og vi er såmænd også med på adoptionskontoret, hvor man i den gode sags navn runder lidt op og ned, så man bliver godkendt som superegnet kommende mor og far.

Det var ikke bare vedkommende. Det var modigt og sjovt … og en lille smule ærgerligt, fordi første afdeling faktisk kom til at blegne en smule, efter man var blevet godt og grundigt Mette Lisby-forelsket i anden afdeling. Det forpligter ligesom at ha' hendes evner, og er der nogen, der kan tage tunge emner op og krænge sjælen ud, uden at det bliver det mindste for meget eller forkert, er det faktisk hende. Dét gør hun nok i 'Fuck, jeg er i 50'erne', og der er undertegnede på pletten. Faktisk må hun godt komme i sving længe inden.

Køb billetter til 'Fuck, jeg er i 40'erne' her!