Han trækker aldrig nitten!
foto: All Over
Det var åbenbart dét, de unge ville ha', da Thomas Holm serverede 'Nitten', som man ikke kunne undgå at lære at kende, ganske enkelt fordi den blev spillet konstant. Så måske var der endda flere end bare de helt unge, der gerne ville ha' både manden og hans hits. Ikke så underligt. For han ikke alene synger som en drøm, han ligner også det meste af en million, selv når han storcharmerer sig gennem krøllede rim og finurlige ord i både 'Nitten' eller i sangen med den særlige titel 'Knep smerten væk'. Ja, det hedder den altså.
Rimsmed med alvor
Om det lykkedes for at ham at fjerne smerten, melder historien intet om, men sikkert er det, at nyeste singleudspil - og forløberen til et kommende album - udkommer i dag. Og 'Vi er kun i live, når vi drikker os halvt ihjel', mener hr Holm, der har skruet lidt ned for selvironien og op for alvoren og en mere melankolsk stemning, end vi kender ham for. Tempoet og dance-faktoren fejler imidlertid ingenting, og hvis du forestiller dig baggrundsmusikken til en stille middag, tager du fejl. SÅ alvorlig er han trods alt ikke blevet, i hvert fald ikke på singleudspillet, hvor der er dømt spark i dansegulvet i dét byliv, han selv beskriver.
Trist byliv …
"Jeg har altid haft det meget ambivalent med at gå i byen", siger manden selv.
"På den ene side gør man det selvfølgelig for at have det sjovt og fyre den af. Men på den anden side kan det også være en virkelighedsflugt. Nogen gange er man mest i live, når man drikker sig halvt ihjel, og det er jo en smule trist".
Det kan manden vel ha' ret i …
Albummet udkommer først i det nye år, men singlen kan smug-lyttes lige her!
Har han gjort det igen? Lyt selv med!
Læs om Tamra Rosanes - Danmarks countrydronning!
"Livet har aldrig været bedre" … siger Billy Cross!
Så skal der shoppes igennem!