Træning og kost
22. maj 2014

Danmark rydder op – Her har du udfordring nummer 2!

Er du også træt af, at det roder derhjemme, og kunne du godt tænke dig én gang for alle at få orden på alle bunkerne – så vær med, når oprydningskonsulent Kamille Sommer hér på Q hjælper dig med at få ryddet op.
Af: Malene Fich Weischer
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/maj/dkrydderopcovernyprim.jpg

foto: Privat

Rod i hjemme kan påvirke én på rigtig mange måder. Feng Shui filosofien tager udgangspunkt i, at rod i dit hjem også styrer hvordan du har det i resten af dit liv. Selv hvis det lyder lige lovligt radikalt for dig, så vil de fleste nok kunne nikke genkendende til, at man har det så utroligt meget bedre, når der ikke ligger bunker af rod og flyder overalt omkring én.

Vi hjælper med oprydningen!

Drømmer du også om at få ryddet op? Sådan én gang for alle! Så vær med, når Kamille Sommer og Q sparker gang i "Danmark rydder op".

Hver torsdag i fire uger, får du her på Q en ny oprydnings-udfordring og følger du dem, vil du kunne sige farvel til rodet én gang for alle, når du er færdig.

KLIK HER og meld dig ind i Danmark Rydder Op på Facebook.

Men der kan gøres noget ved rodet. Oprydningskonsulent Kamille Sommer har derfor startet en kampagne med navnet "Danmark rydder op", hvor målet er at få ryddet op i bunkerne, så man kan nyde sommeren uden at blive irriteret over at alting flyder indenfor.

Fik du ikke fat i den 1. udfordring? Så klik her!

Oprydnings-udfordring nummer 2 får du fra Kamille her:

"ÅH NEJ-rodet"

Hvordan gik det i sidste uge?

Fik du styr på hvad de forskellige rum skal bruges til?

Fik du ryddet noget af det lette rod op?

I denne uge handler det om det rod, som jeg kalder for "ÅH-NEJ rodet". Du ved, det rod man nærmest vender det hvide ud af øjnene ved tanken om. Der, hvor man hurtigst muligt får lukket døren eller lågen til igen, hvis man får forvildet sig derind.

De 3 steder folk KUN rydder op, når de er tvunget til det, er:
• på loftet
• i kælderen
• i skuret

Måske har du kun en af delene, måske har du flere - under alle omstændigheder placeres ting i disse rum, når du ikke lige:
• gider
• har overskud
• ved hvad du skal gøre ved det
• nænner at smide ud

Derfor bliver det forvandlet til "åh nej - rodet", for bare tanken om at skulle rydde op i det, gør at de fleste næsten opgiver på forhånd.

I denne uge tager vi kampen op og går i gang med denne type rod. Måske er det er meget stort projekt, der ikke kan klares på 1 uge, men bare det at komme i gang vil en skabe en forvandling og et resultat, der kan motivere til at fortsætte med oprydningen over den næste tid.

Sådan gør du
Anskaf papkasser og sorte sække, så du har noget at lægge det frasorterede i.
Hvis der er mange ting i rummet, så det er svært at bevæge sig derinde, kan det være en god idé at flytte nogle af tingene ud af rummet.

Prøv at danne et overblik - kan du se nogle ting du ved du vil af med? Så fjern dem med det samme (medmindre de er så tunge, at du har brug for hjælp til at bære dem ud af rummet).

Lav forskellige kasser, sække, bunker efter devisen:
• Kasseres
• Doneres til genbrug eller lign.
• Foræres til venner
• Måske-kasse (til de ting du VIRKELIG er i tvivl om, som du i første omgang vælger at beholde)
• Returneres til rette ejermand (hvis du har noget liggende du engang har lånt, er det nu tid til at returnere det).

Ved alle oprydningsopgaver spørg dig selv "hvis jeg skal være helt ærlig" -
- bruger jeg det?
- holder jeg af det?
- er det realistisk at jeg får det repareret?

Hvor vigtige er tingen for dig?
Er der ting, der er stillet væk, fordi de er i stykker og din hensigt er at få dem repareret, så gør det nu. Hvis ikke du kan tage dig sammen til at få det gjort, er det fordi tingen ikke er vigtigt nok for dig. De ting, man VIRKELIG elsker, får man altid repareret hurtigt.

Gem ikke på ting bare "for en sikkerheds skyld". Det er der, at rod opstår, NETOP fordi man gemmer på alt.
Hav tillid til at hvis du får brug for lige netop den ting, du kasserede for 2 år siden, så kender du én, der har en du kan låne.

Oprydning på loftrum, kældre og skure kan være nogle seje rum at gå i gang med, fordi der ofte er stoppet mange ting ind, og tunge ting, man ikke bare selv kan flytte.
Sorter og fjern de ting du selv kan klare og allier dig med en ven med en trailer eller stor varevogn, og få kørt de ting væk du ikke længere bruger.

Husk - oprydning tager tid. Man kan ikke fjerne flere års rod på en dag. Det har taget tid at opbygge rodet, og det tager tid at få fjernet det, men for hver ting du skiller dig af med, er du nærmere dit mål.

God fornøjelse med oprydningen.

I næste uge handler oprydningsudfordringen om klædeskabsrodet - et andet område mange har svært ved at organisere.

Får du lyst til at gøre endnu mere ud af oprydningen? Så meld dig ind i Danmark Rydder Op på Facebook

Læs mere om:

Læs også