Træning og kost
15. juni 2012

Motion - sandt eller falsk?

Der findes et væld af myter og vandrehistorier når det kommer til motion, skal man strække ud? Skal det gøre ondt før det gør godt og kan fedt omdannes til muskler? Få svarene her
Af: Slankedoktor.dk
https://imgix.femina.dk/media/1549c9406596439eb88ffbb555244a11.jpg

1. Fedt kan omdannes til muskler

Fedt kan ikke omdannes til muskler. Dette er en af de mest misforståede myter der findes. Muskler bliver dannet som følge af muskelstimuli og et kalorieoverskud. Hvorimod fedt forsvinder ved et kalorieunderskud, altså når kroppen har brug for energi ved træning, hvor kroppen så tærer på fedtdepoterne. Du kan opbygge muskler selvom du har en høj men også en lav fedtprocent. Fedt er fedt, og dine fedtdepoter forsvinder således kun hvis du forbrænder det. Du kan godt have en stor muskelmasse, men meget fedt på kroppen også.

Det skal dog siges, at muskler og fedt selvfølgelig har en kar sammenhæng Dette skyldes at du jo bruger energi på at danne muskelmasse, ved f.eks. styrketræning. Denne energi skal komme et sted fra, nemlig fra bl.a. fedtdepoterne. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at fedt forbrændes ved kalorieunderskud, hvor muskler dannes ved kalorieoverskud.

Tab dig med Q Slank

Kæmper du en evig kamp mod de ekstra kilo? Du er langt fra den eneste, og nu kan du med SlankeDoktor få støtte og opbakning fra et af Danmarks største slanke-communities.

Q Slank er et samarbejde mellem Q og SlankeDoktor, og bliver du medlem her får du både personlig diætist og kostplan, Danmarks bedste kalorieberegner og adgang til over 5000 opskrifter online.

Vil du møde nye bekendtskaber samtidig med du smider de overflødige kilo? Så bliv medlem af Q Slank nu ved at klikke her

2. Muskler kan omdannes til fedt

Denne myte kan som den ovenstående altså også afkræftes. Det virker heller ikke omvendt. Den muskelmasse man har opbygget vil langsomt svinde ind, hvis man over en længere periode slet ikke aktiverer dem (altså bruger dem). Dine muskler bliver altså ikke bare forvandlet til fedt. Til gengæld har du større risiko for at tage på, idet din kalorieforbrænding er faldet. Hvis du derfor ikke samtidig skærer ned på dit kalorieindtag er du tage på.

3. Styrketræning giver dårlig kondition

Mange tror, at styrketræning har negativ effekt på konditionen. Sådan forholder det sig dog ikke. Styrketræning er bare ikke med til at styrke ens kondition, ligesom konditionstræning ikke er med til at styrke musklerne på samme måde som målrettet styrketræning er det. Mange tror at man ikke bør kombinere styrke- og konditionstræning, men dette er slet ikke tilfældet. Man kan og bør kombinere de to træningsformer, for at opnå de bedste resultater.

4. Det skal gøre ondt for at gøre godt

Dette er så langt fra tilfældet. Du kan sagtens opnå et stort energioverskud, forbedre din kondition betydeligt og forebygge livsstilssygdomme, som hjertekarsygdomme, samtidig med at træningen er sjov og behagelig. Din puls skal ligge mellem 50-70% af din makspuls, hvilket svarer til at du kan høre din vejrtrækning, men stadig er i stand til at tale. Hvis du kører kroppen så hårdt ud, at du har ondt flere dage efter, så risikerer du på sigt at få skader og miste motivationen.

5. Udstrækning, hvorfor/hvorfor ikke?

Der er ikke noget videnskabeligt bevis eller belæg for denne påstand. Mange strækker alligevel ud efter løbeturen, fordi de synes det hjælper dem dagen efter. Det kan derfor hverken anbefales eller frarådes, idet der hverken er fundet for eller imod i forhold til udstrækning. Derfor, hvis du synes det hjælper dig, og du føler dig mindre stiv og træt i dine lemmer dagen derpå, så bliv endelig ved - at det så kun har en mental indvirkning er jo også fint nok.

Læs også:
Hvorfor vægten øges efter træning

6 grunde til at vægten står stille

Spis dig slank før din træning

Læs også