Træning og kost
7. august 2012

Hold dig ung med grøn te!

Den har længe været udråbt som en vidunder-drik, og sådan ser det ud til at fortsætte. Japanske forskere slår nemlig fast, at den grønne kop holder dig ung længere og slet og ret modvirker de vanskeligheder, der kommer med alderen.
Af: Lonnie Kjer
grøn te

foto: All Over

Det er ikke så lidt, den grønne te får æren for efterhånden. Nogle kopper dagligt af den populære drik kan forebygge hjerteproblemer, holde styr på kolesteroltallet - og den slanke linje. Nu hævder forskning, at et pænt indtag af grøn te er med til at holde dig ung længere, skriver kk.no. Det viser en større undersøgelse, der har hældt rigeligt te med de sundhedsfremmende antioxidanter i 14.000 mennesker.

Jo mere, jo bedre!
Her blev det tydeligt, at de ældre, tedrikkende mennesker var i langt bedre fysisk form end resten af flokken, der ikke drak te. Deres fysiske tilstand og førlighed var lang bedre, og de havde færre problemer med selv at gå i bad, tage tøj på osv. Og jo mere grøn te, jo bedre! De ældre i te-topform drak fem kopper dagligt havde 30 procent lavere risiko for at få en stiv og alderspræget krop, men de, der nøjedes med en tre-fire kopper måtte nøjes med 25 procent nedsat risiko. Det kunne da godt være, man skulle snuppe sig en kop …

Kilde: www.kk.no

Læs mere om:

Læs også