Aura – her er din mini guide
Foto: All Over og privat
Vores fysiske legeme har et usynligt energilegeme omkring os, som kaldes for aura. Det indeholder forskellige lag af energilegemer, energibaner og energicentre. Aura betyder udstråling og består af ganske fine vibrerende partikler -jo finere, jo mere vibration. Det er disse vibrationer, der skaber de forskellige farver, som nogle mennesker er i stand til at opfange/se/fornemme.
Pernille Riis
Pernille Riis, professionel NLP -og Hypnoterapeut.
Arbejder ihærdigt på at inspirere alle, der er interesseret, i af finde deres helt egen balance i livet. Både i hendes arbejde med sine klienter i sin klinik i indre København og de artikler hun udgiver på sin blog, omfavner hun livet i et holistisk perspektiv, og forsøger at skabe klarhed over livets aspekter.
Du kan læse mere om hendes arbejde, samt læse hendes blog på www.pernilleriis.dk
Auraen styrer kroppen
Den fysiske krop og den usynlige aura forbindes via nervesystemet og vores hormonkirtler, og det er auraen, der styrer den fysiske krop og dermed har en afgørende betydning for det fysiske velbefindende.
Auraen er opdelt i flere forskellige lag -det æteriske -det astrale, det mentale legeme og det spirituelle legeme.
Det æteriske legeme
… er det legeme, der ligger tættest på kroppen - udstrålingen rækker 5-10 cm., der visuelt ses som en følge af kroppens facon. Din fysiske krop gennemtrænges af det æteriske legeme og strømmer rundt via chakraerne og meridianbanerne.
Æterlegemets opgave er at optage, lagre og videregive livsenergi, som er den energi der udsendes fra solen.
Det er her, vores immunforsvar fungerer fra, vores evne til at manifestere handling, tanke og følelse. Og så er det i dette legeme som er i stand til at optage næringsstoffer som f.eks. mineraler og vitaminer. Når det æteriske legeme ikke længere er i stand til at optage livsenergi, så er det så, at vores fysiske krop dør.
Det astrale legeme
Kaldes også for følelseslegemet og strækker sig ca. 30-50 cm. ud fra kroppens overflade. Den gængse holdning er, at det astrale legeme er det legeme, hvorigennem alle følelser, lidenskaber, ønsker og begær påvirker dit fysiske legeme, og finder udtryk i den fysiske verden. Hver eneste gang du har en følelsesmæssig oplevelse, tiltrækkes astralt stof som herefter indbygges i dit følelseslegeme.
Drivkraften bag dine handlinger
Alle vores følelser kan koges ned til to grundfølelser, nemlig tiltrækning og frastødning eller kærlighed og angst. Alle andre følelser siges at være forskellige varianter af disse to. Dit astrale legeme er således din drivkraft bag dine handlinger, der enten fortæller dig, "det vil jeg have" eller "det vil jeg ikke have"
Skab ro gennem terapi
Astral legemet indeholder alle de fortrængte sider af dit følelsesliv. Når en følelse fornægtes, kan det medføre, at du skaber en blokering. Nogle oplever at have større adgang til deres sjæl, når det følelsesmæssige liv afbalanceres og blokeringer fjernes. Så hvis du oplever meget kaos og drama af følelsesmæssig karakter, anbefales det at skabe ro/forløsning f.eks. gennem meditation og terapi.
Det mentale legeme
Dit mentale legeme kaldes også for tankelegemet og ses ofte som et fint, tåget omrids omkring kroppens kontur. Det kan opdeles i en logisk tænkende og en intuitiv del og dette legeme siges at være bestemmende for din intelligens. Mentallegemet kan skabe billeder, forestillinger og forklaringer, med det formål at afklare retning for dit liv. Det menes at styre det astrale og æteriske legeme -og derved også det fysiske legeme.
Tankebølger …
Det vokser i takt med din personlige udvikling og tankerne kan fortolkes som vibrerende lyd, der kan danne en tankebølge eller tankeform. Tankebølgen sendes ud og kan sommetider opfattes eller påvirke andre omkring dig.
Negative tanker skaber negativ energi i det mentale felt, mens positive tanker, skaber positive energi i det mentale felt.
Det spirituelle legeme -sjælen
I sjælen/essensen hører din sande identitet hjemme, og den bærer de evner og kvaliteter, du er født med, og som du har til rådighed gennem dit liv. Hvis du kunne se sjælen, så ville den stråle og funkle i alle regnbuens farver.
Find balancen - med dig selv
For at komme i kontakt med den, er det en fordel, hvis blokeringer i det æteriske og det astrale legeme er forløst og healet, for hvis der er for mange blokeringer, er disse legemer for langsomt flydende til at modtage sjælens fine vibrationer.
Når du er i kontakt med din sjæl, har du mulighed for at opleve at være mere i balance med dig selv og derved udstråle større glæde og harmoni. Sjælen siges at opsamle essensen af personlighedens erfaringer gennem hvert liv og den kan således fungere som opbevaringssted for visdom og gode erfaringer.