Kærlighed og sex
12. december 2011

Dit livs hotteste sex-måned, del 1

Få dit sexlivet til at blive ved med at blomstre og sæt fokus på det - her får du masser af inspiration til lige netop det.
Af: Tidenskvinder.dk
https://imgix.femina.dk/media/6e30816d3e474f78adb0d8b5d45d4532.jpg

Ja ja, vi ved det godt: Hvis sexlivet skal blive ved med at blomstre, skal der sættes fokus på det. Men nogle gange udebliver inspirationen bare og drukner i hverdagens krav og gøremål. Men faktisk kræver det ikke altid det store. Prøv at sætte bare én måned af til at give jeres sexliv et løft. Du får hele 31 tips til inspiration - ét til hver dag i den måned, der meget vel kan gå hen og blive dit livs hotteste.

Læs også: De 10 sex bud

Mandag d 1. Slap af
Stress en kæmpe dræber i sexlivet. Amerikanske forskere er kommet frem til, at hvis niveauet af stresshormonet kortisol bliver for højt, kan det føre til manglende sexlyst for begge køn, impotens blandt mænd og svære fertilitetsproblemer og ustabil menstruationscyklus blandt kvinder.Den gode nyhed er, at kortisolniveauet falder igen, så snart der kommer ro på. Og så fortager den skadelige virkning sig også med det samme. Så lær at slappe af. Sammen. Inden i skruer op for varmen. Prøv det afslørende værktøj på www.bspitest.com, og find ud af, om I er eventyrlystne, passionerede, romantikere…
Eller en kombination af det hele, og i så fald, hvilke sider der dominerer. Måske lærer I noget nyt, og ny viden er altid et turn on.

Tirsdag d 2. Find jeres lyster
Kender du alle dine inderste lyster? Langt de færreste gør, og kender man ikke dem, hvordan skal man så have en chance for at gætte sin partners?
Har I lyst til at blive klogere på, hvad I måske ubevidst længes efter, har en amerikansk psykolog udviklet en test (Beiter Sexuality Preference Indikator), der kan hjælpe.

Onsdag d 3. Gør det !
Vi kvinder er rigtig gode til at skulle en hel masse andet end at pleje vores sexliv. Men som alle andre gode ting skal god sex dyrkes. Så gør det! Luk af for vasketøj, indkøbslister og alle de andre ting på to-do-listen. Bliver det for svært? Så gør sex til et punkt på din liste. Noget, der skal være tid til.
Og ja, det kan virke tvungent, at der skal dyrkes sex hver onsdag, men det bliver hurtigt dejligt og naturligt. Ophidselsen kommer nemlig som regel, når kroppen bliver sat i gang. Og så kan det jo skrives på i weekenden også.

Læs også: Orgasmer - Sådan vil vi have det

Torsdag d 4. Kig hinanden dybt i øjnene
Fortabelse i hinandens øjne er en oldgammel, tantrisk hemmelighed, der også anbefales af moderne terapeuter.
- I sex ønsker vi at smelte sammen, og det er tankegangen i at bruge øjenkontakt. Øjenkontakt virker forstærkende på mange følelser og dermed på lysten, der allerede er i sengen. Gennem partnerens øjne kan man opleve begær, tryghed, styrke, kærlighed, sig selv… siger sexolog Karen Heidi Kari.
Sådan gør I:
Start med at sidde overfor hinanden, påklædt eller ej, og hold hinanden i hænderne. Se kærligt ind i hinandens øjne i fem minutter. Det er sværere, end man skulle tro. Begynd at kysse, og lad jeres fingre glide over hinandens kroppe - mens I fortsat ser hinanden i øjnene.
Prøv så at fastholde øjenkontakt under samleje, og fortsæt med at kigge hinanden dybt i øjnene, når I kommer. Det kan føre til en meget mere eksplosiv orgasme.

Fredag d 5. Nøgenkram
Et gennemsnitskram varer mindre end fire sekunder. Så giver de fleste mennesker slip igen. Prøv at forlænge øjeblikket - og forstærk det ved at kramme hinanden, mens I er helt nøgne. Det kan virke skræmmende, men det er skønt og tryghedsskabende at blive holdt tæt, og det kan give jeres sexliv en endnu dybere nærhed og tillid.
- Hud mod hud og kroppens varme giver en særlig tryghed og energi, og hvem vil ikke gerne have de ting med i seng, siger Karen Heidi Kari.

Lørdag d 6. Slik
Er der noget bedre end slik? Chokolade? Jordbærsauce?
Flødeskum? Det skulle da lige være, hvis det er anrettet på din elskers nøgne krop. Servér små, lækre bidder, eller dryp delikate dråber på de mest følsomme steder. Så er der anledning til at slikke på mere end én måde. Velbekomme

Læs også: Få ham med på dine frækkeste fantasier

Søndag d 7. Quickie-kode
Der er noget vanvittigt sexet ved en hurtig omgang "jeg vil have dig lige nu og her"-sex, hvor I bare kaster jer over hinanden. Med andre ord; en quickie. Så hvorfor ikke snuppe en sådan, hver gang I har lyst? Aftal et tegn I kan give hinanden, når lysten overmander jer.
- Det kan være en god idé, så man ikke går fejl af hinanden. De fleste finder deres egne måder og nyder at lege lidt - også med diffuse signaler, siger Karen Heidi Kari.
Hvad enten det er i køkkenet, i haven eller på restauranten, så giv tegnet, og bevæg dig mod det nærmeste quickieegnede sted. Mon så ikke du hurtigt får selskab?

Mandag d 8. La' vær'!
Nogle gange kan selve det at tøjle lysten give mere lyst. Prøv at aftale en aften, hvor I i et bestemt tidsrum kun må kærtegne, nusse, kysse, pille, ae og rode rundt så meget I har lyst til - men altså UDEN at have decideret sex.Mærk, hvordan ophidselsen langsomt bygges op til det næsten uudholdelige. Og når I slet ikke kan lade være, så giv los og giv den gas.

Tirsdag d 9. Giv "karakter"
En god elsker går op i, om det går godt i sengen. Men det kan være svært at tale om. Derfor kan I med fordel hjælpe snakketøjet i gang ved at give hinanden "karakterer" for sjov. - I det gode parforhold er det en måde at blive opmærksom på. Sådan kan man åbne en aktuel samtale, man ellers ikke havde turde at tage, siger Karen Heidi Kari. Sådan kommer I i gang:
GIV KARAKTER
Spørg hinanden på en skala fra 0-10, hvor tilfredse I er med jeres sexliv? Spørg, hvad I hver især kan lide, og hvad I savner. (Bare så I ved det, giver par med et sundt sexliv typisk karaktererne 8 og 9. Hvorfor ikke 10? Fordi der altid er plads til forbedring). Ogvær specifikke i stedet for at beskrive med "god" eller "dårlig". Husk dog altid at være nænsomme i jeres svar.
SNAK OM DET
Næste skridt er at bede om tips til, hvordan I kan forbedre jer. I kan bruge følgende spørgsmål:
- Hvad er det bedste, jeg kan sige for at tænde dig?
- Hvad er det bedste, jeg kan gøre for at tænde dig?
- Hvilken slags tøj tænder dig mest?
- Hvilke omgivelser tænder dig mest?
I kender måske ikke alle svarene. Det er også helt i orden - så er der jo plads til at lege lidt med svarene.
DO IT!
Når I har en liste over ting, I kan lide, så gør det! Men hold fokus på en enkelt eller to
ting ad gangen. Og giv så karakter igen et par uger senere. Så er det pludselig rigtig sjovt at være til "eksamen".

Læs også. Undgå de 4 faldgrupper og få bedre sex

Onsdag d 10. Frem med kagerullen
Kloge kvinder siger, at vejen til en mands hjerte går gennem hans mave. Og vejen til hans pik går så gennem hans næse. Ved at forske i effekten af smag og duft, er man kommet frem til, at duftkombinationen græskartærte og lavendel er denabsolut bedste duft til at få mandens bedste ven til at gøre honnør.
Faktisk øger denne krydrede duftkombination blodomløbet i pikken med 40 %. Det er 40 virkelig gode grunde til at finde kagerullen frem. Og hvis I ikke spiser græskartærte, så prøv doughnuts og lakrids. Den kombination kommer nemlig ind på andenpladsen med en 31,5 % øgning af hans rejsning.

Torsdag d 11. Sæt blitz på
Din kameramobil er designet til at indfange øjeblikket. Men du kan jo også bruge den til at fremme øjeblikket med en lovende mms.
- Mange mænd og kvinder opfatter tingene visuelt, så de bliver tændt af billeder. Det behøver ikke være direkte erotiske billeder, siger Karen Heidi Kari.
Fang et glimt af en blottet skulder, de selvsiddendens blondekant - less can be more - eller bliv endnu mere vovet, og send et billede af dine fortrin til din partner. Så skal han nok nå at blive højspændt, til I ses.
Husk dog at passe på dig selv. Det er en god idé at undlade dit ansigt på de helt afslørende billeder.

Fredag d 12. Varm op
Opvarmning er godt før enhver form for gymnastik. Men når der er tale om lagengymnastik, så glem alt om løbeskoene, og vær i stedet rigtig god ved dig selv.
- Det giver større selvsikkerhed i sengen, at man er klar og tager ansvar for sin egen ophidselse, siger Karen Heidi Kari.
Hun foreslår at starte i badekarret - eventuelt med et godt blad og lidt hyggebelysning, fordi man så stresser af og på den måde åbner sig.
Efter badet kan du massere dig selv i en generøs gang kropsolie, så din hud bliver endnu mere blød og følsom. Og tænk så på alle de lækre ting, I skal lave mellem lagnerne senere.

Læs også: Dit livs Hotteste sex-måned, del 2

Læs mere om:

Læs også