Lisbeth Østergaard: Jeg kan være en hidsigprop i en bil
Hun er bilentusiast, og det kan man faktisk godt se på den lækre bil, hun har. Tv-værten Lisbeth Østergaard kører nemlig rundt i en Audi A1 Sportsback.
Hun kalder den selv en 'konebil på den gode måde', men det betyder ikke, at hun har en konet kørestil.
- Det giver en dejlig fornemmelse at være i bilen. Jeg elsker at køre, selvom jeg godt kan tranformere mig til lidt af en hidsigprop, når jeg kører i København. Men den gør mig glad, hver gang jeg sætter mig ind i den, siger hun i et interview med FEMINA.
Szhirley har også meget temperament. Læs her, hvordan hun skal sættes på plads.
Parkeringsbøder og tomme Gajol-æsker
Lisbeth Østergaard bruger primært sin bil til at komme rundt i byen og til familiebesøg i Silkeborg. Men selvom hun bruger den meget og passer godt på den, kan det let flyde med ting i bilen.
- Der er tomme Gajol-æsker, køkkenrulle, parkeringsbøder, et hav af parkeringsbilletter, tomme vandflasker og et par rulleskøjter, der har ligget i bagagerummet i et par år, forklarer Lisbeth Østergaard.
Netop fordi hun kører så meget i byen, mener hun selv, at hun er ret god til at parallelparkere sin Audi.
- Helt ærligt, så er jeg faktisk ret god til det. Jeg har haft mit kørekort, siden jeg blev 18 og har kørt rigtig meget i byen. Og her lærer man det altså hurtigt, forklarer hun.
Susanne Bier mener, at nogle kvinder kan være rædselsfulde. Læs her, hvorfor.