Træning og kost
29. juli 2012

Sandwich med avocado og chorizo

Pak frokosten og tag på tur - her får du opskriften på lækre sunde sandwiches med avocado og chorizo og inspiration til hvad frokosten kan byde på af lækkerier.
Af: Mette Jantzen
https://imgix.femina.dk/media/c622f71e4aa34156a01186aa9c4feb16.jpg

Foto: Jes Buusmann

Når det gode vejr er over os er det bare med at pakke strandtasken eller picnic kurven og komme ud at nyde solen. Det er et virkelig lækkert alternativ til madpakken og er både nem frisk og en sund snack til de forhåbentlig lange dage på stranden eller i parken.

Du kan også bruge opskriften neden under til sandwichboller eller du kan vælge færdig købte boller fra supermarkedet.

Opskrift på sandwich med chorizo og avocado

Tid: 15 minutter
Antal personer: 4

Ingredienser til sandwich med chorizo

• 4 små flutes eller sandwichboller
• 4 spsk. pesto efter eget valg
• 8 blade salat (fx frillice)
• 1 glas grillede artiskokker
• 2 avocadoer
• 2 friske mozzarellaoste
• Chorizopølse i skiver, ca. 70 g




1. Flæk brødene og smør dem med pesto.

2. Fyld hver sandwich med salat, artiskok, avocado i skiver, mozzarella i skiver og chorizo.

Læs også