Mie Moltke som bootylicious ballerina
: Thomas Fryd - Styling : Charlotte Wisøfeldt - Hår og makeup : Nicolai Holm nielsen - Frisør . Søren Pjedsted
Mie Moltke! Hende med de frække kostumer i 'Vild Med Dans'. Hende der fandt sit livs kærlighed i sin 11 år ældre dansepartner Lai. Og hende du nu skal se udfolde sig på de helt fantastiske og provokerende billeder i galleriet. Mød Mie, der taler om sit livs kærlighed, krop og mad - Mie, som du sjældent har set hende!
MIE OM LAI OG MIE
"Jeg ved, det lyder utrolig klichéagtigt, men Lai og jeg får det bedre og bedre. Vi har kendt hinanden i 3½ år, og jeg vågner stadig op og kigger nyforelsket på ham, og jeg er glad for, han ligger der og er min mand. Han giver mig så meget plads, og han har lært mig meget om mig selv. Han har åbnet et helt nyt univers for mig - også på det seksuelle.
Han læser mig hurtigt og hader masker. Han får mig til at være sensitiv, stærk og stå ved min kvindelighed. Jeg har altid haft lidt svært ved at give plads til mig selv og se, hvem MIE egentlig er - og det har Lai hjulpet mig med. Han er grænseløs, mens jeg er den pæne, søde dansepige, som han har fået til at slippe kontrollen, vise vrede og turde fylde og tage plads. De værktøjer, Lai har givet mig, har givet mig blod på tanden, og jeg har lyst til at viderebringe budskabet til alle fantastiske kvinder, som har svært ved at give slip. Derfor har jeg lavet mine kurser 'Feminine Flow'."
Læs også: Mød den danske succesforfatterinde Therese Philipsen
MIE OM KROP OG MAD
"Da jeg var 14 år, fik jeg lidt af et chok og blev gjort heftigt opmærksom på, hvad det betød at have den perfekte, slanke krop. Jeg var jo allerede dengang professionel danser og fik af vide, at jeg skulle tabe mig. Jeg tænkte, at det var da nemt nok lige at smide et par kilo op til en turnering, men én sætning har siddet fast siden: 'Mie, det er ikke en slankekur på 14 dage - det er resten af dit liv!' Det sætter sine spor, og som elitedanser er der fokus på hver en centimeter af din krop.
Mie vælger én!
Abba eller Rolling Stones?
Vals eller Salsa?
Slik eller kage?
Bøf eller Salat?
Mads Mikkelsen eller Nikolaj Lie Kaas?
Som 22-årig stoppede jeg med at danse, flyttede til London og slap alle hæmninger. Jeg farvede mit hår, spiste alt hvad der var usundt og prøvede at finde ud af, hvem jeg var. Jeg tog 15 kg på, og da jeg kom hjem, ringede de fra 'Vild Med Dans'. Så fik jeg igen travlt med at skulle tabe mig og tænke i krop igen. Det var meget grænseoverskridende for mig at skulle stille mig selv til skue igen. Dengang var jeg meget større, end jeg er i dag.
Nu har jeg en sund, trænet krop, men jeg ved, jeg altid skal leve med et ikke helt naturligt forhold til mad og krop, for det er blevet ødelagt. Hvis jeg ikke havde haft den sunde baggrund med opbakning hjemmefra, så var jeg nok endt op med en alvorlig spiseforstyrrelse. Jeg har altid ligget lige på kanten og har da også forsøgt at stikke en finger i halsen for at kaste op, efter jeg følte, jeg havde spist for meget. Men heldigvis KAN jeg ikke finde ud af at kaste op på den måde. Men jeg har på ingen måde en naturlig holdning til det med mad - det sidder stadig i mig.
Læs også: Julie Steincke som den lille havfrue
MIE OM SLANKEKURE
Jeg er også kvinden, der har prøvet rigtig mange slankekure. Den mest effektive var Atkins-kuren, som virkelig fik mig til at smide en masse kilo, men den er altså virkelig usund, og det er ikke noget, man skal praktisere. Jeg er FOR skønne, sunde, naturlige kvindekroppe, som udstråler vitalitet, harmoni, seksualitet og kraft. Det er selvfølgelig en illusion at sige, at kosten ikke er vigtig for at udstråle alt det, den er utrolig vigtig, og vi skal som kvinder tænke over at putte de gode ting i os.
Læs også: Lær at lav smokey eyes med hjælp fra Marianne Tromborg
Jeg spiser selv mest groft, grønt, kylling og fisk og prøver at holde mig fra sukker og hvede, som gør mig oppustet. Men man skal lytte til sin egen krop - nogle skal have kød og sukker, og andre skal holde sig fra det. Jeg er utrolig dårlig til at lave mad, så det er en gave at Lai er god til at lave mad, så jeg får en varieret kost."
Interviewet med Mie er fra Q nummer 6, juni 2011.