Karrierecoach: Er du opmærksom nok?
foto: All Over og Privat
Når jeg møder kunder i min forretning taler vi ofte om opmærksomhed, som i: "Er du opmærksom (nok) og på hvad"? Det må lyde som russisk for dig, kære læser, men følg med her:
Nøglen til nærvær, og dermed succes i dit jobliv, ligger i den opmærksomhed, du viser andre mennesker, samt den opmærksomhed, du giver de opgaver, som du har ansvaret for. Succesen kan nemlig ligge i din evne til at glemme dig selv og dine generaliseringer om, hvordan du synes det skal være (på en sund måde, så du ikke ender med stress).
OM ANNE MARIE VALENTIN
Jeg hedder Anne Marie og er Oestrogens karriererådgiver.
Jeg ejer www.intojob.dk som hjælper mennesker videre i karrieren.
I 2010 sagde jeg mit job op, fordi det ikke længere stemte overens med mine værdier og prioriteter. Jeg oplevede mig selv gå på job hver dag og ikke være glad. Derfor sagde jeg mit job op og blev selvstændig.
I dag har jeg en strålende forretning og rådgiver (mest) kvinder ift. deres fremtidige karrierevalg. - Uanset om de er opsagt eller blot i tvivl om de er på deres rette hylde. De fleste af mine kunder vælger et karrieretjek midt i karrieren for at sikre, at de er på vej det rigtige sted hen.
Jeg har de sidste 13 år arbejdet med karriererådgivning i forskellige virksomheder.
Derudover er jeg uddannet NLP Master, certificeret coach samt Passion-coach.
Jeg glæder mig til at udfordre dig og være din sparringspartner i dit Karriere-univers samt give dig nye begreber og input ifht din karriere og dit jobliv.
Tilmeld dig evt. mit nyhedsbrev her og få flere gode råd og muligheder.
"Plejer" er det letteste
Vores evne til at vise opmærksomhed og være åbne giver os muligheden for at lære nyt og gøre ting på nye måder, hvis vi vil; men rigtig mange af os holder fast i det vi plejer, fordi det er lettest. Men med det tempo der er i verden, er vi nødt og ofte tvunget af ydre omstændigheder, til at forsøge os med nye måder.
Det kræver åbenhed og opmærksomhed.
Der var engang én der sagde: "Hvis du gør som du plejer får du de resultater du plejer - og hvis du vil have andre eller bedre resultater, må du gøre noget andet". Med de krav der stilles til os alle i dag, er det en fordel at være åben for nye veje og muligheder, hvis vi vil have succes.
Fordi vore hjerner er dovne og helst vil bruge mindst mulig energi (sådan er det faktisk), gør vi som vi plejer! Vi kan altså (næsten) ikke gøre for det! Eller hvad? For når nu vi ved dette, så kan vi jo gøre for det!
Gentager du dig selv?
De fleste af os har mange års erfaring indenfor vores fag/branche. Og for rigtig mange af os er erfaring = det vi plejer at gøre!!
Jeg har hørt om mennesker der 15 års erfaring, men måske de sidste 14 år blot har gjort det de lærte det første år!!! Det betyder at nogle af os bare gentager og gentager det samme, selvom verden kalder på noget andet!
Hvad gør du?
Gentager du blot det første års erfaring igen og igen, eller er du opmærksom på at det kunne gøres på en anden, og måske smartere måde? Hvor tit spørger du dine yngre eller ældre kolleger hvordan de griber sagen an?
Vi overvejer ofte først noget andet når vi er nødt til det - når vi for en ordre der kræver en ny måde at tackle en opgave på, eller hvis vi får en ny chef der har en anden tilgang. Eller når virksomheden fusionerer. Hjernen er doven og "gider" ikke anstrenge sig, medmindre det er nødvendigt. Men du kunne også selv tage initiativet, og være mere opmærksom fra NU.
Hvad kunne du med fordel gøre anderledes?
Hvad er du villig til at kigge nærmere og undersøgende på?
Alternativer og gevinster
En gevinst ved en større opmærksomhed udadtil og en mere åben holdning til "de andres måde" er ofte, at dem du er åben overfor bliver glade, mere imødekommende og gerne vil lære fra sig. Vi er alle udstyret med det fineste sanseapparat og ved godt om der er åbenhed og lydhørhed.
Hvem kunne du være mere opmærksom overfor og derved lære nyt af?
Har du ægte kontakt? I skuespilverdenen siger man at: "du er kun så god, som du gør din medspiller"; det betyder at man skal give sin medspiller hele sin opmærksomhed, være til stede og reagere så han/hun har en at spille sammen med. Indenfor dette fag er det en dyd at være en god medspiller; meget mere end at være berømt eller erfaren.
Så når du er opmærksom på dine omgivelser bliver du selv en bedre kollega, jobsøger, medspiller, ægtefælle m.v. og hvem vil ikke det?
Prøv det og få mere succes…..
Vi "ses" næste gang der er nyt her på Oestrogen,
Anne Marie
MERE FRA ANNE MARIE VALENTIN: Hvem hjælper DIG videre?
LÆS OGSÅ: Karriere kan være mange ting - hvilken karrieretype er du?
TEST DIG SELV: Hvordan opfatter andre dig?
LIGE NU I SHOPPEN:Boost dit selvværd! - dvd-kursus med psykolog Kisser Paludan, kr. 500
Se mere her