Træning og kost
23. marts 2012

Sådan slipper DU af med isninger i tænderne

Er du træt af konstant at få isninger i tænderne? Få rådene til hvordan du kan gøre det op med problemet
Af: Monica Trabjerg
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/april/201319isningeritaendernep.jpg

Ca. 1,8 mio. danskere får isninger i tænderne, og de lider unødigt. Mange ved nemlig ikke, hvordan det kan forebygges og behandles. Derfor ændrer de spise- og drikkevaner eller vænner sig til at tygge med den anden side af munden viser undersøgelser.

Isninger i tænderne er meget almindeligt i Danmark og mærkes, når tandhalsen blotlægges. Isningen opstår, når man spiser eller drikker noget surt, sødt, varmt eller koldt.

Hvorfor får man isninger i tænderne?

Der er to grunde til, at tandhalsen kan blive blotlagt, og man får isninger:

  • Emaljen forsvinder pga. tandslitage. Det skyldes ofte for meget og for hård tandbørstning, syreskader, at man skærer tænder eller har en revne i tanden / emaljen
  • Tandkødet trækker sig tilbage. Det skyldes ofte for meget og for hård tandbørstning, plak / tandsten, sygdom i tandkødet eller irriteret tandkød ved f.eks. rygning

> Se det chokerende galleri : Sådan så Hollywood stjernene ud FØR de fik nye tænder

4 råd til hvordan DU kan undgå isninger i tænderne

Børst rigtigt
Gnub 8-10 gange på hver tandflade, og vær omhyggelig de steder, hvor tandkødet omslutter tanden. Børst tandgruppe for tandgruppe og pas.

Brug ny og rigtig tandbørste
Det er vigtigt at skifte tandbørste en gang hver 3. måned. Den skal være blød, så tandkødet ikke skades.

Brug tandtråd og tandstikker
Det er vigtigt at rense området mellem tænderne, fordi det er svært at nå med en almindelig tandbørste. Om det er tandtråd, tandstikker eller specielle børster, afhænger af, hvor tæt dine tænder sidder.

Tænk over hvad du spiser
Dine tænders sundhed afhænger af, hvad du spiser. Vores spisevaner har ændret sig, og vi små spiser og drikker mere sodavand end nogensinde. Derfor udsættes tænderne for alvorlige syreangreb. Og du får flere kalorier indenbords, end du behøver.

Læs mere om:

Læs også