Træning og kost
16. juni 2014

Stress - Sådan undgår du det

Stress er blevet en indgroet del af vores liv, og rigtig mange ved slet ikke, før det er for sent, at de er alvorligt ramt. Få indblik i, hvordan du ser tegnene, inden det er for sent.
Af: Magasinet Q
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2012/december/2012-51-stress-p.jpg

Forebyg stress i stedet for at helbrede

En af de alvorligste følgesvende til kronisk stress er depression. Ifølge Psykiatrifonden vil ca. hver 6. dansker i løbet af livet opleve depressionen tæt på livet, og ud af de omkring 15 procent af befolkningen, der bliver ramt, vil en del af de ramte have problemer resten af deres liv. Det er derfor vigtigt at lytte efter kroppen og sindets signaler, så man kan forebygge i stedet for at helbrede.

>Læs også: Undgå af falde for de forkerte mænd

Tjek om du er i farezonen for at få stress

Symptomerne for stress kan deles op i grønne, gule og røde. De grønne symptomer er "her og nu"-stress og helt i orden. De gule symptomer er mere alvorlige, og du bør stoppe op, med mindre du laver noget meget vigtigt. Røde symptomer betyder stop. Du bør ikke under normale omstændigheder opleve røde symptomer, og hvis du gør det, så bør du sætte ind over for din stress.

Rødt betyder STOP:

• Glemmer ting/er fraværende

• Eksem/sygdom forværres

• Uforklarlige smerter

• Mindre social

• Større forbrug af stimulanser

• Aggressiv

• Mave- og tarmproblemer

• Blødningsforstyrrelser

>Galleri: Se de kendte superstjerners børnebilleder - sådan så de ud som små

Gult betyder pas på:

• Træthed

• Sover dårligt om natten

• Tænker hele tiden

• Uro i kroppen

• Indre modstand/modvilje

• Irritabel

• Lettere til tårer

• Indesluttet

Grønt betyder KØR:

• Midlertidig hjertebanken

• Midlertidig rysten eller tics

• Sveder

• Tørhed i munden

• "Sommerfugle i maven"

• Knugen i brystet/maven

• Tissetrang

• Anspændthed

>Læs også: Dyrk yoga og slip for stress

Hvem er udsat for stress?

Alle mennesker, også børn, er desværre udsatte. Både mænd og kvinder rammes stort set ligeligt, og har man først fået stressen ind på livet, vil man livet igennem være ekstra sårbar. Alle sociale lag og arbejdsgrupper, herunder også arbejdsløse, kan rammes af stress.

Internationale undersøgelser peger på, at Europa er så hårdt ramt af stress, at det er den næststørste årsag til arbejdsrelaterede sygdomme, og at den i år 2020 vil være den væsentligste grund til, at europæerne bliver uarbejdsdygtige før tid.

Mennesker der tidligere har haft stress eller depression er endnu mere sårbare overfor at udvikle kroniske, psykologiske eller fysiske lidelser affødt af stress.

>Læs også: Gjorde alt det rigtige - og fik angst!

Hvor kan du få hjælp for stress?

Hvis du eller en af dine nærmeste er udsat for stress, er det vigtigt at sætte tidligt ind. Jo længere man venter, des større risiko er der for, at det videre forløb bliver langvarigt og, i værste fald, kronisk.

I første instans er det vigtigt at kontakte sin praktiserende læge. Lægen kan være med til at stille diagnosen korrekt, og efterfølgende hjælpe en videre i systemet, hvis der er behov for det. Det er vigtigt at overvinde den berøringsangst, som mange mennesker lider af, når det kommer til så personlige emner som ens helbrede og mentale tilstand.

Mange arbejdspladser har også, via deres HR afdeling, et beredskab klar, når en medarbejder giver udtryk for stress, eller bliver akut ramt af følgelidelser. Her er det også vigtigt at spille med åbne kort, for jo tidligere forløbet igangsættes, des hurtigere kan man komme tilbage og fungere igen. Og frygten for at miste sit arbejde er en af de største årsager til, at folk skubber stressen foran sig.

Kilder: Politiken.dk, Psyktiatrifonden.dk, Forebygstress.dk, Stressforeningen.dk

Læs også