Selvudvikling
26. november 2013

Pernille Melsted: Sex og skyggen

”Pointen er, at der er skygger overalt – og vi kan komme til overskride vores grænser, hvis der er noget vi ikke vil erkende, at vi føler”, skriver Pernille Melsted i ugens klumme. Hvor meget påvirker dine skygger DIT liv?
Af: Forfatter, foredragsholder og shadow coach Pernille Melsted
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/november/pernillemelsted-prim.jpg

Foto: Robin Skjoldborg

Jeg blev for nylig interviewet om skyggesider - og seksualitet.

Et interessant emne. Og selvfølgelig er det et oplagt skyggeemne. For sex er stadig - på mange måder - tabubelagt.

Der er stadig meget vi ikke taler om. Homoseksualitet er stadig forbudt i flere lande. Og selv i vores meget seksuelt frigjorte del af verden, bliver vi ramt af skam og blokeret af blind spots og skyggesider. Selv de allermest grænsesøgende og kinky typer undslipper ikke skyggen.

OM PERNILLE MELSTED

Pernille Melsted er forfatter og coach og foredragsholder med speciale i skyggearbejde. Hun er uddannet af, har undervist hos og haft et tæt, personligt samarbejde med Debbie Ford i mange år.

Pernille skriver i øjeblikket på en bog om skyggearbejde, som udkommer i starten af det nye år og afholder Debbie Fords anerkendte workshop The Shadow Process på dansk i København den 17.-19. Januar, 2014.

Få Pernilles 16 siders gratis guide til skyggearbejde på www.pernillemelsted.com.

I artiklen siger jeg blandt andet ...

"Den superseksualiserede kvinde kan have en genert eller en kejtet skygge indeni. Eller en sippet eller - gud forbyde det - frigid skyggeside.

Og den meget pæne pige, der er ordentlig og hæmmet, kan måske fantasere om alt muligt, man virkelig ikke må sige højt.

Hvis man bekender sig til at være polyamorøs (en, der kan elske flere samtidig, red.), så må man ikke samtidig være snerpet. Eller jaloux. Man føler sig måske hævet over folk, der er de ting. Men hvis man så pludselig ikke kan sige til sin kæreste, at det gjorde virkelig ondt, da han stod sammen men den der anden pige, fordi 'vi er sådan nogle der er super cool og bare har kærlighed til hele verden' - så gør man vold på sig selv."

Pointen er ...

... at der er skygger overalt - og vi kan komme til overskride vores grænser, hvis der er noget vi ikke vil erkende, at vi føler (voldsom lyst, jalousi, vrede, angst, begær fx) fordi det er tabu i det miljø, vi tilhører eller bekender os til. Uanset om vi hænger ud i den indremissionske kaffeklub eller den lokale swingerklub.

Det handler om at kende sig selv

Intimt og ærligt.

Vi går glip af rigtig meget (livgivende og dejligt), når vi lægger låg på vores lyster. Og omvendt kompromitterer vi vores egen integritet, når vi siger ja til ting uden egentlig at have lyst.

Det gælder seksuelt, såvel som alle andre steder i livet.

Rigtig mange af vores seksuelle dos & donts har vi med os hjemmefra. Vi har lært hvad man må og hvad der er 'for meget', for ulækkert', 'for promiskuøst' eller 'for sippet'. Og enten har vi blind adopteret de normer og regler vi er vokset op med - eller også har vi gjort oprør og er typisk gået helt over i den anden grøft.

Men der er ikke rigtig frihed nogen af stederne.

Friheden får vi først, når vi hverken baserer vores holdninger og adfærd på lydighed eller trods. Men når vi kan frigøre os fra alle impulserne og tendenserne i miljøet omkring os og mærke efter. Indefra.

Hvad har jeg lyst til - der hvor jeg er i mit liv lige nu?

Det kan være, at du i 20 år har haft en persona som udfarende man-eater, men faktisk længes efter ro og tryghed. Det kan også være, at du været så stærkt identificeret med den pæne pige, at du helt har glemt den sexkilling, der miawer inde under din tækkelige skjortebluse

Eller at du har været gift i 10 år med en dejlig mand, men drømmer om at kysse en kvinde.

Eller [fill in the blank]

Måske skal du handle på det, du mærker. Måske skal du ikke. Men du skal i hvert fald mærke efter. Og som altid i skyggearbejde, skal du kigge på hvad du i hvert fald IKKE er. Her ligger din udvikling.

I mit eget tilfælde (og det uddyber jeg i artiklen) er mit 'romantiske jeg' totalt gemt i skyggen. Jeg hader romantik, griner hånligt af fortællinger om candlelight dinners og rosenblade på sengen. Ha! Det er da bare så latterligt! Og ellers tak, men jeg kan godt betale for min egen drink!

Jeg er fuldstændig tryg i min selvstændige jeg-klarer-mig-selv persona. Men mon ikke, der kunne åbne sig noget interessant, hvis jeg ikke var så firkantet? Jeg tror det.

Test dig selv - hvor er din seksuelle skygge?

Læs de følgende ord og mærk efter, hvilke af dem du bryder dig mindst om. 'Meget kan du kalde mig, men xxx er jeg ikke!'

From

Blid

Dominerende

Uskyldig

Frigid

Konet

Romantisk

Flirtende

Fræk

Gammeljomfru

Snerpet

Skamfuld

Sippet

Uskyldig

Vulgær

Skamløs

Liderlig

Billig

Bimbo

Nærgående

Feminin

Promiskuøs

Afhængig

Hysterisk

Sensuel

Man-eater

Grænseløs

Jaloux

Kinky

Don Juan

Svag

Nikkedukke

Pervers

Det, du har sat X giver et godt hint om din seksuelle skygge. Kig på din seksuelle persona. Og hvad der står i skyggen. Kig på hvordan du eventuelt overkompenserer. Kig på hvad der er no-go for dig at være - og hvorfor.

Kig på hvad der ville åbne sig op for dig, hvis du gav dine seksuelle skygge (bare en liiiillebitte smule) mere plads.

Læs mere om:

Læs også