Selvudvikling
20. september 2013

Kvit smøgen – måske!

400.000 danskere går med planer om at skodde smøgen, én gang for alle. Nu disker kræftens Bekæmpelse op med et pædagogisk tilbud til alle tvivlerne. Du behøver nemlig ikke beslutte dig lige nu, og du bestemmer tempoet.
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/september/kvitprim.jpg

Foto: All Over

Kvitomlidt.dk er sidste nyt på anti-rygnings-fronten. Og som navnet antyder, er det ikke nødvendigvis lige i dag, du skal ta' det sidste hiv. Tvært i mod går projektet ud på, at du stille og roligt og helt uforpligtende kan lege med tanken om dit fremtidige ikke-ryger-liv, inden du beslutter dig.
Og imens hjælper Kræftens Bekæmpelse altså. Du bliver ikke påvirket i i nogen bestemt retning, men hvis du vil, kan du gi' dig selv nogle udfordringer.

KLAR TIL AT KVITTE?
Gå til Dit Digitale Stopprogram og få hjælp og støtte. Få sms'er og mails skræddersyet til dig - og få inspiration fra videoer og øvelser. Klik her!

Ta' testen her!

Kvit om lidt - med Kræftens Bekæmpelse
For hvor meget betyder smøgerne for dig, er du overhovedet motiveret for et rygestop, og skulle man starte med at skære ned for forbruget?
Dét får du svar på ved at ta' testen. Og vælger du at gi' dig selv de udfordringer, der ligger klar til dig, kan du modtage støttende sms'er og remindere, og selve programmet skulle meget gerne få dig til at overveje både fordele og ulemper ved at ryge - og ved at lade være.

GRATIS TELEFONRÅDGIVNING
Send en sms med teksten 'rygestop' til 1231, så bliver du ringet op af en rådgiver fra Stoplinien.
Du kan også selv ringe til Stoplinien på 80 31 31 31.

Rygestop - måske
Og tilbuddet er altså til de 400.000, der i en rygevaneundersøgelse fortalte, at de havde planer om at stoppe med røgen i løbet af det næste halve år. Kvitomlidt.dk kan støtte dig, mens du overvejer, det er gratis, uforpligtende og hjælper dig til at blive klogere på rygestop og tænke tankerne om et røgfrit liv igennem..


Boost dit selvværd ... tjek kurset
her!

Læs også