Træn - og undgå stress!
foto: All Over
Om det skyldes karrieren, børnene, familien - de fleste af os oplever følelsen af at være stresset på et eller andet tidspunkt, og det er ikke så underligt, at stress har fået den tvivlsomme ære at være udnævnt til folkesygdom. Næsten en halv million danskere har nemlig hver dag symptomer på sygdommen stress. Og vi ved det jo godt … vi får det bedre af motion. Også når det handler om stress. Selv forskerne slår det fast, og budskabet er helt klart: Motion er det bedste middel i kampen mod stress!
For lidt og for meget
Og det er meget enkelt. Vi skal sørge for at få regelmæssig motion. Ikke for meget og ikke for lidt. At forhindre eller forebygge stress kræver ikke lange uoverkommelige løbeture eller lange sessioner i fitnesscenteret. Det handler om at sætte dig selv realistiske mål, så ikke også motionen bliver en stressfaktor i sig selv. Så drop den hårde fysiske aktivitet, hvis du føler dig stresset. For lidt motion er nedbrydende for kroppen, for meget motion er nedbrydende - og en stressudløsende faktor i sig selv) - men den rette dosis kan være med til at skabe balance og give en indre ro.
Jo, det virker!
Regelmæssig motion sænker blodtrykket og kolesterolet i blodet. Herudover reguleres blodsukkeret.
Stress gør præcis det modsatte.
Der er lavet forskningsforsøg på depressive patienter, hvor deres behandling bestod i løbetræning. Det viste både, at løbetræning virkede på deres humør, og så undgik de oven i købet bivirkninger fra deres almindelige antidepressive medicin.
Forsøg lavet på en række raske personer i Arizona viste, at regelmæssig motion højnede humøret hos ellers i forvejen velfungerende personer. Også deres immunforsvar blev styrket, så de blev mindre syge. Deres liv blev også mindre præget af angst, aggressivitet og bekymring.
Men har DU stress?
Stress kan selvfølgelig komme til udtryk meget forskelligt, men de oplagte symptomer viser sig som irritation, søvnbesvær, nedsat hukommelse eller kan komme som fysiske symptomer som træthed, hovedpine og svimmelhed. Man taler faktisk om to typer af stress - den indre og den indre. Hvor den indre opstår i psykiske sammenhænge, f.eks. i forbindelse med job eller økonomi, handler den fysiske stress meget om de dårlige ting, du kan påvirke - og stresse - din krop med, som dårlig livsstil, forurening osv.
Sådan bliver din krop stresset
Når kroppen udsættes for stress i en længere periode - fra dage til år - bliver en række hormoner udskilt, heriblandt cortisol. Dette hormon ha ralle brug for- men i de rigtige mængder. I tilfælde, hvor kroppen stresses, vil der være en forøget cortisol-udskillelse. Grundlæggende vil dette medføre, at der er forsøget risiko for at få blodpropper, åreforkalkning og andre livsstilssygdomme.
Men forskere verden over er altså enige om, at vejen frem mod et stressfrit liv går gennem løbeskoene og fitnesscentret. God fornøjelse.
Besøg vores venner på Slankedoktor.dk - lige her!
Fik du læst "Stress gør dig gammel før tid!"
Læs også "Når tankerne ta'r magten" - om OCD