Træning og kost
29. marts 2012

Sunde dessert opskrifter - Ribs is og chokolademousse

Spar de overflødige kalorier væk og behold den lækre smag med disse sunde dessert opskrifter
Af: Naturazin.dk
https://imgix.femina.dk/media/ec81d8ff65a24730b96223d191e864f2.jpg

Nogle ting i livet, kan vi hverken bestemme eller kontrollere. For eksempel kan jeg ikke kontrollere at min mand og børns livret er gule ærter, karbonader og medisterpølse. Specielt når jeg nu selv elsker alt med chili, indiske kødboller i karry og spicy tomatsuppe.

Men det jeg kan kontrollere er hvilke ingredienser der skal i maden og hvordan den skal tilberedes. For netop fordi min familie elsker dansk mad, sætter jeg en ære i at lave alting fra bunden og med så meget kærlighed jeg kan. Men det skal stadig være sundt for os alle sammen. Derfor bruger jeg altid økologiske ingredienser.

Naturazin.dk

Artiklen er udarbejdet af Naturazin? Bag Naturazin står Anja og Zenia, ?begge uddannet som Naturopath I Biologisk Medicin.?Følg Naturazin på Facebook eller se mere på www.naturazin.dk

Det er både af hensyn til vores sundhed, dyrenes velfærd og naturens velbefindende. Når for eksempel at menuen står på gule ærter, sørger jeg for rense suppen og fjerne fedtet, inden ærterne koges med.

Har vi med karbonader at gøre, er de vendt i rugmel eller speltrasp. Både karbonaderne og medisterpølsen steges i ovnen uden fedtstof. Det er nemmer og koster mindre på kalorieregnskabet. Desuden sørger jeg altid for at servere dampet grønt og en sprød salat.

Sunde desserter
Men nogle gange går der bare lidt for meget husmandskost i den, og så har jeg brug for at peppe måltidet op med noget ekstra sundt. Noget power. Derfor får vi tit dessert i vores familie. Ja du læste rigtigt, dessert! For her taler vi nemlig om sunde desserter. Faktisk eksplosiv sunde desserter.

Opskrift på sund ribs is

  • En god portion frosne ribs eller anden frossen frugt som hindbær eller jordbær
  • 3-4 stængler frossen rabarber
  • 4 dadler
  • 1 banan
  • vaniliepulver
  • En smule rismælk eller almindelig mælk

Sådan laver du sund ribs is
Alt kommer en tur i blenderen og ud kommer den skønneste sorbet is. Jeg pynter med hakkede mandler og mørk chokolade. En dessert der strutter af vitaminer, mineraler og antioxidanter. I realiteten er det kun fantasien der sætter grænser for hvad der puttes i blenderen og hvad der bruges som pynt.

En anden sund variation af vores dessert herhjemme er sund chokolademousse:

Opskrift på sund chokolademousse:

  • 1 avokado
  • 1 banan
  • 4 dadler
  • 1 håndfuld udblødte mandler
  • Vanille pulver
  • 2-3 spk rå kakao pulver


Sådan laver du sund chokolademousse
Alt blendes og på under 5 minutter står du med en fantastisk chokolade mousse.

OBS: Du skal have en kraftig blender for at den kan klare frosne bær. Lad dem eventuel tø lidt op, hvis du er i tvivl om din blender kan klare mosten.

For mig skal det være nemt og sjovt at være sund. Jeg har ikke har tonsvis af tid, at tilbringe bag kødgryderne. Derfor vil jeg lave nem sund mad, og med de rigtige ingredienser kan sund mad laves let og hurtigt. Derfor udvikler vi på www.naturazin.dk smutveje til en sund familie, som dagligt kan følges på vores blog og i vores nyhedsbrev.

Læs også