Træn din talje frem!
Vi drømmer alle om den, hvepsetaljen! Men det er nok de færreste der kan prale af at have den. Men der er gode nyheder på vej til dig, for du kan med simple øvelser træne din talje frem. Det eneste det kræver, er en bold samt viljen!
En stor træningsbold
Du skal bruge en stor træningsbold til disse øvelser. Bolden er et af de mest populære og effektive redskaber til træning af mave og ryg. Den er genial, fordi den giver et ustabilt fundament for kroppen at arbejde med. Det kræver aktivitet helt ned i den mindste muskel og ind til de inderste mavemuskler.
Et veltrænet muskelkorset omkring mave og ryg er grundlag for en smal talje. Med den rette træning kan du nå langt, men glem ikke, at mængden af kropsfedt spiller ind i forhold til hvepsetaljen. Træning giver en sammensnørende og opstrammende effekt på taljen, men tro ikke, at du kan bede kroppen om at smide fedt på maven, hvis du træner den. Punktslankning virker ikke!
Facts
Lotte Paarup har udgivet flere bøger og dvd'er med træningsøvelser.
Du kan besøge hendes hjemmeside her, hvor hun også sælger træningsbolde.
Besøg Lotte Paarups hjemmeside her!
Kroppen bestemmer selv hvor fedtet forsvinder fra
For at tabe fedt skal du grundlæggende forbrænde mere energi, end du indtager gennem kosten - men kroppen bestemmer selv, hvor den ønsker at give slip på fedtet. Kost og livsstil spiller også en stor rolle. Den forkerte kost fører bl.a. til dårlig fordøjelse og ophobning af væske og affaldsstoffer på maven. Desuden er stress et problem for taljen, da kroppen under længerevarende stress ikke vil af med fedtet. Det var ret smart dengang vores forfædre var i kamp (den tids stress) eller lignende, men ikke i dag - vi bevæger os simpelthen ikke nok," fortæller Lotte Paarup .
Læs også: Sådan forbrænder du 1000 kalorier på en dag - uden træning!
Trænings tips!
Under alle øvelser skal du aktivere dit korset ved at gøre følgende:
• Spænd bækkenbunden
• Træk navlen mod rygsøjlen
• Træk vejret
• Oprethold så god holdning som muligt
Lav så mange gentagelser, som du kan af hver øvelse. Men tænk på ikke at lave flere end du stadig kan opretholde en god holdning. Mister du spændingen i bækkenbunden og maven, så hold en lille pause og fortsæt igen. I hver enkelt øvelse er der et forslag til at gøre den lettere eller sværere - brug det for at finde dit niveau.
Du skal altid udfordres, men ikke mere end du stadig kan gøre øvelsen med en vis kontrol. Lav øvelserne 2-3 gange om ugen sammen med anden træning, hvor du får pulsen op og forbrænder noget energi.
Sådan gør du
OBS: Sørg for at holde ryggen i sine naturlige krumninger, så du ikke har nogen som helst bevægelse i rygsøjlen. Pas på hele tiden at trække dine skuldre ned bag på ryggen. I denne øvelse glemmer man typisk vejrtrækningen - husk den!
Lettere: Løft knæene ganske lidt fra jorden.
Sværere: Hold stillingen i længere tid og løft måske det ene ben.
Læs også: Spis dig slank før din træning
Øvelse 2: BRUG TALJEN
Sådan gør du
Lig på ryggen på gulvet med let spredte ben på bolden. Træk bolden helt ind til bagdelen, så dine ben nærmest griber fat omkring den. Drej bolden kontrolleret mod den ene side, så langt, du kan, uden at miste kontrollen over bolden. Træk tilbage, og fortsæt til den anden side.
OBS: Vær opmærksom på, at det er dine mavemuskler, som skal lave arbejdet her. Og de skal kontrollere bevægelsen - benene følger bare med.
Lettere: Lav små bevægelser.
Sværere: Drej meget langsomt og langt.
Læs også: Lad dig inspirere af 26 slanketips fra andre kvinder
Øvelse 3: FIND TALJEN
Sid på bolden med ret ryg og fødderne i hoftebreddes afstand. Løft den ene fod. Drej samtidig overkroppen til samme side som det løftede ben, og stræk armene ud til samme side. Skift derefter til modsatte fod og side.
OBS: Sid helt stille med kroppen uden at falde sammen i rygsøjlen. Forestil dig, at du bærer noget på toppen af hovedet. Så roligt skal du sidde.
Lettere: Drej kun dit hoved sammen med løft af benet.
Sværere: Luk øjnene ind imellem undervejs eller tag noget vægt i hænderne.
Træningsbolden
Træningsbolden kan købes mange steder, men har du hverken tid eller overskud til at gå ud og finde den, kan du købe den lige her i Q's shop!