Træning og kost
9. november 2012

Kan madlavning gi’ dig kræft?

Ja, åbenbart. Et stof, der dannes, når vi tilbereder visse madvarer påvirker os, og nu peger dansk forskning på, at der er en sammenhæng mellem stoffet – og kræft!
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/november/kartoffelprim.jpg

foto: All Over

Det er selvfølgelig ikke selve dét at lave maden, der er farligt. Det er dét, der sker, når særlige madvarer tilberedes, der får forskere til at råbe vagt i gevær. Navnet er akrylamid. Et omdiskuteret stof, der dannes, når kartoflerne steges, eller brødet bages.
Men er det harmløst eller farligt? Det har forskerne diskuteret gennem mange år og har ikke været enige om svaret, men nu viser dansk forskning, at der er noget om snakken: Der er en sammenhæng mellem akrylamid og risikoen for kræft - især brystkræft, skriver videnskab.dk.

Kartofler og kræft?
Det har længe været kendt, at stoffet, der bruges i plastindustrien og dannes ved tobaksrygning, altså også opstår, når man tilbereder stivelsesholdige fødevarer som kartofler, kaffe og brød. Det sker, når fødevarer varmes op til over 120 grader. Lige siden har forskere diskuteret, om det udgør et reelt sundhedsproblem for os, og hvordan undersøger man så lige dét? For ét er at spørge folk, hvor mange kartofler de spiser. Noget andet er at få præcise svar omkring, hvor hårdt kaffen er ristet, eller ved hvor mange grader, du bagte dit brød.
"En næsten umulig ting," siger Anja Olsen, studiets hovedforfatter og seniorforsker fra Kræftens Bekæmpelse.

Høj dødelighed …
I stedet har hun, med hjælp fra andre forskere, undersøgt indholdet af akrylamid i blodet hos en række personer, der deltog i befolkningsundersøgelsen ' Kost, kræft og helbred', og her kunne forskerne se, at høje niveauer af akrylamid også gav større risiko for at udvikle kræft. Allerede for år tilbage fandt man tegn på, at kvinder med et højt indhold af akrylamid i blodet har en højere risiko for at udvikle brystkræft - og dø af sygdommen i løbet af ti år, og i denne undersøgelse kunne man konstatere, at 420 brystkræftramte kvinders akrylamid-niveau var højere - også inden sygdommen brød ud - og sammenlignet med 420 raske kvinder. 80 af de kræftramte døde i løbet af en tiårs periode, og dødeligheden var størst blandt kvinder med et højt niveau af akrylamid.

Ingen nye anbefalinger
Selvom resultaterne taler for sig selv, bliver der ingen løftede pegefingre og nye regler lige rundt om hjørnet. Der skal forskes yderligere, før forskerne kan fastslå, om almindelig mad som knækbrød og kaffe viser sig at indeholde et kræftfremkaldende stof - en situation, Anja Olsen kalder for 'meget kompleks'. Under alle omstændigheder er opmærksomheden rettet mod stoffet, og helt nye undersøgelser ser snart dagens lys. Imens må vi vel bage brødet og riste kaffen, som det passer os. Mens vi venter på grønt eller rødt lys …

Kilde: Videnskab.dk

"Når sygdommen rammer"

Mændene la'r overskægget gro! Læs mere her!

Shoppens antioxidanter! Køb din grønne te her! (link fjernet)

Læs også