Skønhed
6. september 2012

Hudtype - En guide til din hudtype

Der er stor forskel på hudtyper og dermed også hvordan vi skal pleje dem - få her en guide til de forskellige hudtyper og råd til hvordan du plejer lige netop din hudtype med de rigtige produkter og ingredienser
Af: Sandie winkel og redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2012/september/2012-36-hudtype-p.jpg

Det er ikke altid lige let at vide, hvilken hudtype man har - og derfor er det heller ikke let at vide, hvilken hudpleje du har brug for. Over tid resulterer dette ofte i tusindvis af spildte kroner i fejlkøb. Men det skal være slut nu! Sammen med kosmetolog og makeupartist Sandie Winkel, giver vi dig gode pejlemærker til at identificere, hvilken hudtype du har. Og dermed til hvordan du får det bedste ud af din hudpleje.

Få det eftertragtede hvide smil; se hvad der virker.

Den sensitive hudtype



Huden reagerer hurtigt på alt fra vind og vejr til stærke
fødevarer og alkohol. Blusser og svier ofte.
Huden bør behandles med omtanke. Undgå for skrappe
produkter, peelinger med store korn, udrensende masker
osv. Vælg i stedet en rensemælk eller rensevand samt en
mild dagcreme evt. med en beroligende olie under.

Typiske ingredienser, du skal se efter i din hudpleje:

• Zink (virker lindrende)
• Lakridsrod (virker beroligende)
• Kamille (virker beroligende)
• Lavendel (virker beroligende)

Træt af flyvske lokker og glansløst hår - vi har spurgt tre eksperter om deres bedste råd

Den tørre hudtype

Huden føles stram, og det er svært at se hudens naturlige porrer. Kan have ru områder, skalle og linjerne omkring øjnene virker tydeligere. Hudtypen ses hyppigt, og den kan skyldes mange faktorer. Ofte ses det ved overbehandlet hud, så skru ned for charmen og de skrappe produkter. Vælg en rensemælk, der kan fjernes med en fugtet vatrondel, da alt for meget vandpjaskeri udtørrer. Brug en nærende dag- og
natcreme og en øjencreme tilpasset din alder. Husk en fugtgivende maske et par gange om ugen.

Typiske ingredienser, du skal se efter i din hudpleje:

• Hyaluronsyre (binder fugt i huden)
• Sheasmør (virker fugtgivende)
• Alger (genopbygger fugtniveauet)




Huden kan føles fedtet i hele ansigtet eller blot i bestemte zoner, såsom T-zonen (panden, næsen og hagen). Huden ses typisk hos teenagere, men selvom teenagetiden for længst er forbi, så oplever mange stadig den fedtede film på huden. Brug en rensegele, der vasker grundig rent, efterfulgt af en
fugtende toner og en dagcreme. Brug evt. to forskellige cremer - en til T-zonen og en til resten. Husk, at den fedtede hud også behøver fugt, og undgå for alt i verden at udtørre den for meget med hidsige produkter.

Typiske ingredienser, du skal se efter i din hudpleje:

• Salicylsyre (virker let eksfolierende)
• Glykolsyre (virker let eksfolierende)
• Karolin (virker udrensende og sammentrækkende)

Smuk hud på tre budgetter - sådan virker det!

Den normale hudtype

Huden er svær at bringe ud af balance og reagerer sjældent på omgivelserne - og hudtypen er ganske sjælden. Selvom du ikke føler, du har brug for den helt store hudplejerutine, så skal huden alligevel renses morgen og aften, og plejes med både dag- og natcreme samt en øjencreme, der passer til din alder.

Typiske ingredienser, du skal se efter i din hudpleje:

• Glycerin (blødgørende og fugtighedsgivende)
• Aloe Vera (virker fugtighedsgivende)
• Antioxidanter, f.eks. E-vitamin (forebygger tidlig ældning)

Hudanalyse hos din kometolog

De fleste kosmetologklinikker tilbyder en såkaldt hudanalyse, der kort og godt går ud på at få fastlagt hudens tilstand. Her får du afrenset dit ansigt, som herefter ses igennem i sømmene under en kraftig lup. På den måde kan man se mange flere detaljer og være meget mere præcis i "diagnosen". Efter en sådan
hudanalyse er du klædt godt på til at bevæge dig ned i det nærmeste stormagasin, hvor hylderne bugner af virksomme cremer i smukke emballager.

Læs mere om:

Læs også