Så hurtigt taber jeres sexliv pusten
foto: shutterstock
For langt de fleste af os, er minderne om forholdets første tid forbundet med stor forventning og stor lidenskab; man kan nærmest ikke få nok af hinanden, og selv korte perioders adskillelse kan gøre en helt ulykkelig. Heldigvis, eller uheldigvis vil nogle mene, varer denne periode dog ikke for evigt. Britiske Lloydspharmacy Online Doctor har spurgt 2000 mennesker i faste forhold om deres sexliv, og konklusionen er, at "hvedebrødsdagene" er ovre efter et års tid. Det skriver Daily Mail.
Derfor har I mindre sex med årene - se hvorfor her
Den magiske grænse er fire år
Indenfor de første 12 måneder af et forhold har 15 procent af parrene samleje hver dag, mens par der havde været sammen i op til fire år rapporterede, at de dyrkede sex et par gange om ugen. Det svarede 53 procent af de adspurgte par i undersøgelsen.
Se hvor normalt jeres sexliv er her
Herefter gik det dog raskt ned ad bakke, og hele 43 procent svarede, at de kun havde sex et par gange om måneden. Efter 15 års forhold så det dog helt galt ud, og i denne kategori svarede 15 procent, at de kun dyrkede sex et par gange om året. Måske er det også derfor, at 40 procent af deltagerne i undersøgelsen svarede, at deres sexliv kun var "okay", og at det sagtens kunne være bedre, mens næsten 80 procent tog skylden på egne skuldre og indrømmede, at de godt selv kunne være mere opsøgende i soveværelset.
Disse ting ville hjælpe på sexlivet
Undersøgelsen pegede dog også på, hvilke ting der skulle til, for at ændre på den lidt kedelige statistik. Flest deltagere pegede på glidecreme som et godt supplement til sexlivet, mens næstflest deltagere foreslog udklædning eller porno som en mulighed. Pudsigt nok - eller tragisk om man vil - foreslog hele 17 procent af deltagerne, at man simpelthen kunne "slukke lyset" for at peppe tingene op.