Sandt eller falsk? 9 myter om mad og sundhed

Sundhed: Vi snakker næsten lige så meget om maden, som vi snakker om vejret. Men hvad er egentlig sandt, og hvad er falsk af alt det, vi hører og læser? Vores gode venner på Soendag.dk har spurgt to eksperter i ernæring og sundhed, diætist Anne W. Ravn fra Aarhus Universitetshospital og kandidat i human ernæring på Professionshøjskolen Metropol Preben Vestergaard Hansen, om ni af tidens mest udbredte madmyter.

Myte 1: Man bliver afhængig af sukker

Overraskende nok spiser vi danskere på årsbasis nogenlunde den samme mængde sukker, som vi gjorde for 50 år siden. Selv om man ikke skulle tro det ud fra snakken om vores sundhed og overforbrug af sukker. Men måden at indtage sukkeret på har ændret sig kraftigt. I dag stammer vores sukkerindtag hovedsageligt fra sodavandsflasken og slikposen, hvor sukkerindtaget tidligere stammede fra den danske sylte- og bagetradition.

I starten af 1980'erne blomstrede diskussionerne omkring sukkerets sundhed og følgevirkninger op, og vi blev opmærksomme på, at sukker giver store udsving i vores blodsukkerbalance, at sukker hæmmer vores evne til at forbrænde fedt. Og at sukker gør os afhængige. Den søde trang tager overhånd i sind og krop.

- Hjernen skal have glukose for at fungere, og glukose er et sukkerstof. Vi har et center i hjernen, der udløser belønningshormoner (endorfiner), når vi indtager sukker. Belønningssystemet i hjernen påvirkes også af andre stimuli, blandt andet hård motion og sex, hvilket jo er mere sundt. Hvis man kan tale om at være afhængig af lystfølelse, så er sukker også afhængighedsskabende, men man må kalde det en psykologisk afhængighed, fortæller Preben Vestergaard Hansen.

Svar: Delvist ja.


Myte 2: Økologi er sundest

Set fra et ernæringsmæssigt synspunkt er en økologisk tomat ikke specielt meget bedre for din sundhed end en konventionelt dyrket tomat. De to tomater har mere eller mindre samme næringsindhold. Men set fra et bredere sundhedsperspektiv er økologiske landbrug bedre for miljøet.

Dog har nyere undersøgelser af økologi og sundhed også påvist et højere indhold af de sunde antioxidanter og fluorider i økologisk dyrket grønt.

- Den helt store forskel på sundhed ligger i, om man i det hele taget spiser frugt og grønt eller ej. Man får ikke meget mere sundhed og næring for pengene ved at købe økologisk. Har man råd og lyst, kan man vælge økologisk. Men går man efter den personlige sundhed, så handler det først og fremmest om at spise godt med grønt, økologisk eller ej.

Der findes nemlig ikke endegyldige beviser på, at en ren økologisk levevis er bedre for helbred og sundhed. For videnskabeligt at kunne fastslå, at økologisk mad beviseligt er sundere end konventionelt dyrket mad, kræver det lange sammenlignende studier af økologi og sundhed, hvor man over en f.eks. 50-årig periode følger to grupper mennesker, hvoraf den ene lever udelukkende økologisk og den anden af konventionelt dyrkede fødevarer, forklarer Preben Vestergaard Hansen.

Svar: Både ja og nej.

MERE FRA VORES VENNER PÅ SOENDAG.DK: 25 fristende opskrifter med chokolade!

Myte 3: Brød og kartofler feder - og er for øvrigt ikke særlig sundt

- Hvad angår vores sundhed, må vi meget gerne spise kartofler hver dag, cirka 200-250 g og gerne mere. Kartofler indeholder 70-80 procent vand, har stor næringsværdi og udmærker sig ved deres indhold af C-vitamin, B-vitaminer og mineraler, specielt kalium, som især børn kan have svært ved at få dækket uden kartofler i kosten. Og kartofler giver en god mæthedsfornemmelse, fordi de er rige på kulhydrater i form af stivelse og kostfibre, forklarer Anne W. Ravn.

- Brød er også en uundværlig del af kosten - også når det kommer til vores sundhed. Kostfibre fra grønt kan én ting, mens kostfibrene fra kornprodukter kan en anden. Grundige studier har vist, at fuldkorn virker forebyggende mod kræft - vi snakker selvfølgelig om det gode brød, for du skal spise 29 stykker hvidt toastbrød for at få samme mængde kostfibre, som en skive Herkules-rugbrød vil give.

Svar: Nej.

Myte 4: Hvidvin feder (næsten) ikke

Farven på druen, som vinen blev presset af, betyder ikke noget for kalorieindholdet eller vinens sundhed. Vin feder, i forhold til hvor høj en alkoholprocent den har, og hvor stor en del restsukker den indeholder.

- Jo højere alkoholprocent, des mere fedende, uanset om farven er rød eller hvid. Dertil kommer, at en sød hvidvin/rødvin feder mere end en tør, fordi der er mere restsukker i, forklarer Anne W. Ravn.

Måske den sejlivede myte om, at hvidvin næsten ikke feder, stammer fra den legendariske hvidvinskur. Kuren består udelukkende i at spise æg, magert oksekød og drikke masser af hvidvin i to dage.

- Du kan tabe dig på alt, selv på en kur af Yankiebarer, så længe dit daglige kalorieindtag er under dit behov, som for mange kvinder vil ligge omkring 2000 kalorier. Det har ikke særlig meget med sundhed at gøre, men jeg håber, at folk har det sjovt undervejs. Jeg tror, at hvidvinskuren er opfundet af en kvinde, der var usædvanlig glad for æg, kød og hvidvin og måske ikke tænkte over den egentlige sundhed i det. De her mærkelige kure kan være gode som en kickstart til at tabe de første kilo. Men i det lange løb er der ingen smutveje til sundhed, igen piller, pulvere eller andet pjank, der kan gøre det hurtigt. Det, der dur, er det grove og det grønne, som holder os sunde og slanke i det lange løb.

Svar: Nej.

Myte 5: Årstidens frugt og grønt er bedst, når det gælder sundhed

- Hvis du vil gøre noget godt for miljøet, din smagsoplevelse og din sundhed på en gang, så vælg årstidens frugt og grønt. Årstidsvarer er både mere næringsrige og mere bæredygtige og hjælper altså både på din og miljøets sundhed. Importeret frugt bliver for det meste plukket umodent og derefter transporteret i kasser tilsat forskellige modningsgasser, så frugterne undergår en unaturlig modningsproces. Koncentrationen af næringsindhold stiger med den naturlige modning. Et dansk september-æble er derfor mere næringsrigt end et importeret vinteræble fra Chile. Og så sparer man miljøet for den lange, CO2-tunge transport, fortæller Preben Vestergaard Hansen.

Svar: Ja.

Myte 6: Mælk er kun for børn

- Indvendingerne går som regel på, at mennesket er det eneste pattedyr, der drikker mælk, efter at det er fuldt udvokset, og at det derfor ikke kan være godt for vores sundhed. Og at komælk er til kalve og ikke til voksne mennesker, forklarer Preben Vestergaard Hansen og fortsætter:

- Men det er mere en filosofisk betragtning end en ernæringsmæssig sandhed. Historisk set har mælk været en livsnerve til vor ernæring og sundhed gennem århundreder, og på små husmandssteder har mælk været kilde til livsvigtige proteiner, energi og kalcium. Vi har altså lang erfaring for, at mælk er en vigtig og ufarlig ernæringskilde. Det er kun i moderne tid, vi er begyndt at problematisere mælken, og her drejer det sig ofte om påstande som for eksempel, at organismen ikke kan nedbryde mælk.

- Den myte er stort set forkert. Godt nok lider en lille procentdel af befolkningen - mellem 3 og 6 procent af laktoseintoleranse, som betyder, at deres organisme ikke kan spalte mælkesukkeret, men mange vokser også senere i livet fra deres laktoseintoleranse. På verdensplan er Danmark et af de lande, hvor der er færrest laktoseintolerante, og af de laktoseintolerante danskere har størstedelen en anden etnisk baggrund end dansk. Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder stadig på en halv liter mejeriprodukter dagligt per voksne til alle os, der tåler mælk.

Svar: Nej - mælk er for folk i alle aldre.

Myte 7: Fisk og skaldyr er supersundt

Fisk er godt for helbredet og vores sundhed. Det skal der ikke herske tvivl om. Fisk er letfordøjelige proteiner, fulde af D-vitamin, en kilde til jod, og så har fisk en unik sammensætning af de gode fedtsyrer.

- Smags- og næringsindholdet er endnu bedre i fritlevende fisk og skaldyr end fisk fra opdræt i dampbrug, men fri eller ej, fisk er bare godt, mener Preben Vestergaard Hansen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mellem 200 og 300 gram om ugen, svarende til cirka et aftensmåltid og to gange fisk til frokosten.

Svar: Ja.

Myte 8: Branket kød er kræftfremkaldende

Mange elsker glinsende spareribs og bøffen med den sprøde stegeskorpe, men det er altså ikke særlig godt for vores helbred og sundhed - ikke i det lange løb. Hårdt stegt kød betyder desværre også kræftfremkaldende stegemutagener.

- Problemet med vores sundhed og helbred opstår dog først, hvis man til daglig ynder at stege sit kød kort og hårdt. For jo højere temperaturer man steger ved, des større er risikoen for at branke kødet - og dermed udvikle stegemutagener.

- Langtidsstegning af kød ved lave temperaturer er derimod det nye hit. Det giver også ekstra smag til grøntsagerne at pakke dem ind i stanniol og lade dem udvikle den skønne aroma, som langtidsstegning giver. I det hele taget er det en god idé for vores sundhed at skære ned på kødet fra de firbenede dyr og i stedet spise mere fisk og fjerkræ, denne type kød har vi også mindre tendens til at hårdstege.

Svar: Ja - som udgangspunkt.

Myte 9: E-numre er farlige for vores sundhed

E-numre er med til at forlænge holdbarheden og gøre fødevarers farve mere indbydende, skabe konsistens og gøre varen mere stabil. Slik, kager, kødpølser og andre usunde produkter indeholder tit mange e-numre. Men så længe vi har brug for fødevarer med lang holdbarhed og mad med indbydende farve, er e-numre både et nødvendigt onde og et gode, fordi de forhindrer en masse fødevareinfektioner og deraf lange sygehusbesøg. E-numre i sig selv er altså som udgangspunkt ikke farlige for vores sundhed.

- Jeg hører ofte folk udtrykke bekymring over, at e-numre er den rene kemi, fortæller Anne W. Ravn.

- Som tommelfingerregel er det rigtigt, at jo færre e-numre, des bedre. Men når det er sagt, bør vi nok for vores sondhed bekymre os mere om vores indtag af fastfood med få kostfibre, for meget fedt og for meget alkohol, for det vil efter al sandsynlighed gøre større skade på vores sundhed end e-numrene. Men da mad med mange e-numre som regel også er industrielt fremstillet med meget salt og sukker og få kostfibre, er der indirekte en sammenhæng mellem e-numre og manglende sundhed. Og det er endnu en grund til at spise masser af -grønt, som er helt uden e-numre.

Svar: Nej - men der er tit mange e-numre i usunde produkter.