Kærlighed og sex
2. juli 2012

Vibratoren Lily fra Lelo er elegant og feminin luksus

Sexolog Maj Wismann er meget begejstret over denne smukke, diskrete vibrator. Læs anmeldelsen her.
Af: Maj Wismann
https://imgix.femina.dk/media/de66b2b1d4914fd3a177736edbbfc0aa.jpg

Silkeblød i overfladen, smuk babypink, designet er yndefuldt og elegant og dufter langt væk af luksus og glamour, fortæller sexolog Maj Wismann.

Som bonus kan Lily (link fjernet) ligge af sig selv, når man dyrker sex i missionærstillingen med ens partner uden at genere og skulle rykkes for meget rundt, samt at den ikke er alt for stor og klodset, hvilket jo er en enorm fordel.


Klitorisvibrator både til sensitive og hårdføre

Anmelder

Maj Wismann er sexolog og parterapeut.
www.majwismann.dk

De fleste kvinder er allerede blevet tudet ørerne fulde med vigtigheden af en klitoris vibrator i natbordsskuffen, og markedet BUGNER! Ofte er vibrationerne meget voldsomme og pulserende og den laveste hastighed kan for en del kvinder faktisk være "for meget".

Lily (link fjernet) er et eksempel på en vibrator, godt nok i den dyre ende af skalaen, men den rummer faktisk alt det man har brug for, undtagen pulseringer, hvilket er et lille minus. For trods Lilys lille størrelse, og det er så absolut den mindste klitoris vibrator jeg længe har set, så ligger vibreringerne fra "jeg troede jeg havde slukket den" til "Så bliver det altså ikke mere voldsomt". Så alt i alt, passer den faktisk til de fleste kvinder ekstra sensitive eller ej.

Læs også : Tenga æg - det perfekte sexlegetøj til ham

Lily mangler lukkemekanisme

Til Lily (link fjernet) følger der en oplader med, så man slipper for batteri indgangs overflader, og hygiejnen er i top. Eneste lille minus er dog det lille stik, hvor opladeren sættes til, der kunne jeg godt have ønsket mig en lille lukkemekanisme, som ville have optimeret hygiejnen.


Lily fra LELO er en æstetisk skønhed

Til sidst vil jeg nævne æstetikken! For jeg synes virkelig at den er smuk - hvilket jeg egentligt aldrig har overvejet om en vibrator før! Der er ingen tvivl om, at der er gjort noget helt særligt og lagt mange tanker bag designet, materialet og brugervenligheden af dette lille smukke feminine stykke elektronik.


5 store stjerner til Lily

Så trods de få minusser, der trækker lidt ned, får Lily altså 5 ud af 6 stjerner for vibrationer, æstetik, design, brugervenlighed samt det faktum, at man kan bruge den, mens man elsker med sin partner og på den måde opnå klitorisorgasme under elskovsakten, uden at få kramper i armen eller skulle ligge i akavede stillinger.

Rigtig god fornøjelse
Sexolog
Maj Wismann

Lily fra LELO
Køb Lily i Qshoppen (link fjernet)
Køb for over 500kr i Qshoppen og vi sender din pakke fragtfrit

Læs mere om:

Læs også