Selvudvikling
19. september 2013

Motivation: Lad din fantastiske hjerne hjælpe dig

Din hjerne er din bedste hjælper, når du skal finde ud af, hvad du vil her i livet. Men skal den hjælpe dig, så kræver det, at du får den aktiveret – på den rigtige måde. Motivationskonsulent Charlotte Sommer fortæller dig hvordan…
Af: Motivationskonsulent Charlotte Sommer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/september/hjerne-prim.jpg

foto: Privat og All Over

Dette er tredje artikel ud af fire i serien om "Hvad vil du virkelig?".

I denne artikel vil jeg give dig et trick til, hvordan du får din hjerne til at hjælpe dig med at besvare spørgsmålet.

OM CHARLOTTE SOMMER

Charlotte Lotus Sommer er Oestrogens motivationskonsulent.

Hun er indehaver af virksomhederne charlottesommer.dk og businessbooster.dk.

Hun mener, at du fortjener at udleve dine drømme og leve livet for fuld udblæsning.

charlottesommer.dk fokuserer Charlotte på Positiv Energi, Power og Personlig Udvikling og her kan du få et positivt spark bagi.

businessbooster.dk kan du som iværksætter få hjælp til din markedsføring, din kommunikation og din branding.

Lad som om du allerede kender svaret
Prøv at forestille dig følgende situation: Du er hjemme hos en ven, da han spørger dig, om du ikke gider tage saltet inde i skabet på øverste hylde.

Det kan du da sagtens, siger du, mens du går mod køkkenet og tænker: "Jeg kan sikkert ikke finde det". Du åbner skabet og tænker stadig "Jeg aner jo ikke, hvor saltet er". Du kigger og kigger, men kan ikke se saltet.

Du råber til din ven: "Hvilken hylde sagde du, det var på? Jeg kan ikke se det". "Øverste hylde", råber han tilbage, hvortil du svarer: "Jeg kan altså ikke se det".
Efter du har ledt og ledt i et par minutter kommer din ven ud. Rækker hånden ind på øverste hylde og siger: "Saltet er da lige her".

Pudsigt ikke? Hvordan kan det være, at du ikke kunne se saltet, når det hele tiden stod lige foran næsen på dig? Det var simpelthen, fordi du sagde til dig selv, at du ikke kunne se det. Og som den fantastiske mekanisme, din hjerne er, gør den alt for at adlyde dig og gjorde derfor, at du ikke kunne se saltet.

Det samme gælder, når du skal svare på dette spørgsmål
Hvis du hele tiden går og siger til dig selv, at du ikke har den fjerneste anelse om, hvad du virkelig vil, så bliver det svært for dig at finde svaret.

Hvis du derimod har den indstilling, at selvfølgelig kender du svaret, du skal bare lige finde det, så vil din hjerne begynde at arbejde for dig og automatisk lede efter svar på spørgsmålet.

Smart, ikke?

I næste og sidste artikel: "Det er okay at ændre mening", skal vi tale lidt om, hvorfor svaret på, hvad du virkelig vil, ofte ikke er endegyldigt.

Et skulderklap til dig og din smarte hjerne.

Charlotte Lotus Sommer

Læs mere om:

Læs også