Træning og kost
28. november 2012

3 retter fest menu med vodka

Med 3 vodka-cooking-opskrifter kan du få inspiration til at overraske dine gæster med nye gastronomiske oplevelser og en festlig menu.
Af: PRESSE
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2012/november/2012-48-vodka-cooking-p.jpg

Det boomer i disse tider med vodka-madopskrifter til hele menuen. Skulle du få lyst til at kaste dig ud i den nye mad-trend, har du her rig lejlighed til at lade dig inspirere.
Du kan benytte de fleste slags vodkaer i din madlavning. Men det anbefales, at du anvender en ren vodka, der er fremstillet på stivelsesholdige fødevarer som korn, kartofler eller roer (Sobieski Vodka er et eksempel på en "korn-vodka", da den fremstilles på Dankowski-rug).

Læs også: Caroline Flemming's 3 retters fest menu

Her får du en 3 retters menu til en festlig lejlighed:Forret: Bruschetta

- En nem og lækker appetizer, som også kan bruges til tapas.

Opskriften giver fyld til mellem 20 og 24 sprøde skiver:
5 spiseskeer ekstra-jomfru olivenolie
1 friskt fransk baguette - skåret i skiver à 2 cm
6 modne tomater, finthakkede
2 små finthakkede forårsløg,
4 spiseskeer grønne oliven, finthakkede
2½ dl basilikum, finthakket
3 spiseskeer Sobieski Vodka eller en anden premium vodka fremstillet af kornprodukter som rug
1 spiseske vermouth
1 teske friskkværnet sort peber
2 - 3 fed hvidløg
Basilikumblade til at pynte tallerkenen.

Sådan gør du:
Varm tre spiseskeer olivenolie i en stor stegepande over moderat varme. Steg brødskiverne let til de er gyldne på hver side (men husk, at brødskivernes midte stadig skal være bløde og lækre), og stil dem til side. Lav tomatfyld ved at blande resten af olien med tomater, forårsløg, grønne oliven, basilikumblade, vodka, vermouth og sort peber i en stor skål, dæk skålen til og stil den ved siden af de pandestegte brød.

Når du er klar til at servere, skal du presse hvidløget og smøre det på hver brødskive. Tilføj derefter en skefuld tomatfyld og et pift af groft salt til hvert brød og placér dine bruschetta på et serveringsfad, pyntet med basilikum-grene og -blade.

Læs også: Servér en lækker menu for dine gæster med 4 lækre tapas opskrifter

Hovedret: Pasta med cremet vodka-og-urte-sauce:

- Cremet sovs med vodka giver et godt modspil til pastaens lethed. Retten kan både spises som vegetarret og nydes som tilbehør til kraftige kødretter som steaks og andebryst.

Til 2-3 personer:
250 gram spaghetti eller båndpasta
2 spiseskeer smør
1 løg, tyndskåret i skiver
1 spiseske hakket frisk estragon
1 spiseske hakket frisk basilikum
2½ dl. piskefløde
1 dl. vodka (f.eks. Sobieski Vodka)
2 dl. revet parmesan.

Sådan gør du:
Sæt pastavandet til at koge, hvorefter pastaen tilsættes. Smelt smørret i en anden stor pande over mellemhøj varme. Tilføj skiveskåret løg og steg dem, indtil de begynder at tage farve. Tilføj urter og steg det hele i et minuts tid. Tilsæt piskefløde og vodka og lad det simre til saucen begynder at tage til i tykkelse. Det tager ca. 8 minutter. Tilføj pasta og ost, og vend indtil saucen dækker pastaen. Smagt til med salt og peber. Retten serveres varm

Desserter: Red Rooster vodka-dessert

- Forfriskende sorbet-dessert, som er en god kontrast til en menu med tunge retter.

Til 4 personer:
7 dl. tranebærjuice
7 dl. appelsinjuice gerne uden frugtkød
5 dl. premium-vodka (f.eks. Sobieski Vodka)

Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en plasticbeholder og rør. Den fryses ned i minimum 4 timer. Blandingen bliver ikke helt solid, men får en slushy konsistens. Skrab op med isske og servér i et punchglas eller vinglas. Ønsker du at servere Red Rooster vodka-dessert som tilbehør til chokoladekage, kan du reducere opskriften til en fjerdedel.

Få opksrifte på en fedtfattig festmiddag her

Læs også