Kærlighed og sex
8. november 2011

Skal vi være kærester i 3 måneder?

Kærlighedsekspert Tim Ray gør op med traditionelle idéer om parforhold. Hvad siger du til en tidsbegrænset kæreste?
Af: af Kærlighedsekspert Tim Ray
https://imgix.femina.dk/media/3b938eb2e15b41bcabc91bde2aaa6fb6.jpg

foto: PR

Her får du Tim Rays alternative forslag til en parforholdsmodel, der måske kunne være rigtig sund og sjov at prøve: at være i et tidsbegrænset parforhold på for eksempel tre måneder.

Der er mange fordele ved en sådan parforholdsmodel:

* Man lever meget mere i nuet og er taknemlig for det man har nu. I stedet for at se det man har sammen i dette øjeblik som en trædesten til noget ude i fremtiden, i stedet for hele tiden at bekymre sig om hvorvidt det her nu også fører til noget (en af de ting der virkelig kan ødelægge glæden ved et forhold). Hvis du vidste at du og din partner kun skulle være sammen i tre måneder ville du så ikke nyde personen og forholdet meget mere og være meget mere til stede i nuet?

FAKTA

Uddrag fra Tim Rays nye bog "101 myter om parforhold der driver os til vanvid (og lidt om hvad du kan gøre ved dem)". For mere, se www.beamteam.com.

* Samtidig bliver man ikke skuffet eller føler at man har spildt sin tid, hvis det efter de tre måneder viser sig at parterne ikke har lyst til at fortsætte forholdet. For man var jo fra starten af enige om at forholdet kun skulle vare i tre måneder.

* Efter de tre måneder er gået kunne man holde en pause, for eksempel på en måned, hvor hver part mærker efter om man har lyst til at tage en ny kæresteperiode på tre måneder. Hvis det viser sig at man ikke svinger så godt sammen, så kan man være taknemlig for de tre måneder man har haft sammen, og gå videre med sit liv. Og hvis det viser sig at man svinger virkelig godt sammen, så kan man tage en ny kæresteperiode på tre måneder. Lidt lige som at forny en ansættelseskontrakt. På den måde sørger man også for at der aldrig går automatpilot eller kedsomhed i forholdet fordi man med jævne mellemrum tager en pause fra hinanden og revurderer om man har lyst til at fortsætte forholdet, eller om man skal foreslå ændringer i forholdet.

Så måske du skulle prøve det næste gang du møder en du er varm på. Gå ned på knæ, se din udkårne lige i øjnene, og sig:

"Skal vi være kærester i tre måneder?"

Læs også: Tim Ray - Kæreste på kvart tid

Læs også