Skønhed
23. maj 2013

10 spise-venlige tips til hvordan du slipper for rynker

Kom rynkerne til livs ved at spise rigtigt. Her får du 10 tips til hvordan du kan forebygge rynkerne og få en smuk og glat hud, ved blot at spise rigtigt.
Af: REDAKTIONEN
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/maj/2013-21-rynkefri-p.jpg

FOTO: SHUTTERSTOCK

1 Lev fedt!

Huden er afhængig af fedt indefra og udefra for at forblive velnæret, glat og spændstig. De fineste olier finder du i naturens planter, kerner og nødder. Brug rigelige mængder i salaten (undgå færdiglavede salatdressinger) og drys rå kerner og nødder over maden. Omega-3-fedtsyrer hører til det gode fedt, som vi generelt får for lidt af via kosten (findes især i hørfrøolie og soyaolie og fede fisk).

> 15 lette tips til hvordan du plejer din hud rynkefri

2 Spis dig til færre rynker

Ifølge det britiske helsemagasin PROOF hæmmer disse madvarer rynkedannelse:

  • Fuldkornsprodukter, æg og vand
  • Olivenolie og oliven
  • Kost, der indeholder zink (fisk, magert kød, letmælk, nødder)
  • Bælgfrugter
  • Spinat, asparges, løg og hvidløg
  • Frugt (især blommer, kirsebær og æbler)

3 Effektive granatæbler

Huden elsker frugt! Men det skal være frugt med særlig viljestyrke - også døbt superfrugter. Betegnelsen dækker over eksempelvis granatæbler, der er eftertragtede, fordi de er kilde til ekstra stærke antioxidanter og derfor reducerer tegn på ældning i huden, fortæller Charlotte Vøhtz fra den økologiske velværevirksomhed Green People i England. Hun sælger den geniale Rejuvinating Facial Oil fra GreenPeople, som indeholder granatæbleolie (30 ml/275 kr.).

4 Vand, vand, vand!

Vi ved det og har hørt det 1.000 gange. Alligevel er der masser af kvinder (og mænd), der ikke får skyllet de to anbefalede liter vand ned dagligt. Mangel på vand kan ses på huden - den bliver tør og rynket.

5 E-vitamin

E-vitamin finder du i bl.a. mandler, olivenolie, æg, sojabønner, vegetabilske olier og broccoli. E-vitamin er især godt for huden, da det mindsker cellernes forældelsesproces. Du skal helst have 10 mg dagligt.

6 Rød te redder din hud

Rød te - eller helt korrekt Rooibos te - er en del af Sydafrikas kultur, og det skorter ikke på anekdoter, når det gælder den berømte drik. En af de mest sejlivede er den positive effekt, som rooibos har på babykolik. "Rooibos er rig på naturligt forekommende næringsstoffer og besidder bl.a. en afgiftende og beskyttende effekt, når det gælder huden," siger Dr. Elizabeth Joubert, Ph. D. fra forskningsinstituttet ARC INFRUITEC i Sydafrika.

Hun henviser til, at der tales varmt om anti-ældningseffekten pga. indholdet af den potente antioxidant ved navn Aspalathin, som kun findes i rooibos. "Flere studier viser, at rooibos indeholder store mængder naturlige antioxidanter, som modvirker iltningsskader forårsaget af sol, røg og fed mad," påpeger Joubert. Traditionelt har sydafrikanerne anvendt teen som styrkende mod utidig aldring - både som drik, men også som creme.

7 Mageløs melon

Glisodin tabletter gør det muligt at indtage en af kroppens egne antioxidanter (enzymet SOD). SOD er den vigtigste af kroppens egne antioxidanter - og unikt, fordi det er menneskekroppens eget beskyttelsesstof mod ælde og dermed også mod rynker. I USA er det normalt at tage SOD-injektioner, men SOD kan også udvindes af en særlig variant af Cantaloupe-melonen og altså købes i tabletform døbt Glisodin. Se mere på www.sprunkjansen.dk.

8 Glat hud med laks

Der er ansigtsløft på menuen, når den amerikanske hudlæge Dr. Nicholas Perricone viser vejen med ægge og lakse-diæt i kampen mod rynker. Ifølge ham er det muligt at "trække 10 synlige år fra sin alder" ved at vælge rigtigt i køleskabet. Og så er der tilmed mulighed for at tabe sig undervejs. Det handler om laks. Rigtig meget laks! I et kur forløb skal den på bordet morgen, middag og aften. Mange hudproblemer skyldes angiveligt mangel på essentielle fedtsyrer, som laksen er propfyldt med. Dr. Perricone har også udviklet hudplejeprodukter, som danske Maria Tang varetager salget af herhjemme (se www.mariashudpleje.dk).

9 Dybhavspille

Snup en pille og få bedre hud lyder rådet. Time Perfection-tabletterne fra IMEDEEN er ikke billige,
men har ry for at være et skønhedstip så effektivt, at mange holder det for sig selv! Positiv sidegevinst: På mystisk vis holdes forkølelser på afstand - måske pga. det høje vitaminindhold.
Tabletterne giver en vitaminindsprøjtning til din hud støtter dens struktur indefra. 120 stk./710 kr. (til to måneders forbrug).

10 SPIS!

Indfaldne kinder kan få en 35-årig til at se ud som en på 45, advarer dermatologer.

Læs også