https://imgix.femina.dk/media/5aa86e5c791a4e95b212e6100131c641.jpg
Selvudvikling

Dine bryster udvikler sig hele livet

18. december 2011
af Juliane Olsen, Alive.dk
Dine bryster er hele tiden under forandring i takt med, at dit liv ændrer sig

Store og små, slappe og faste. Der er bryster i alle former og størrelser, men en ting er sikkert, og det er, at de ændrer sig igennem hele livet. Alive.dk har talt med TV-lægen Vibeke Manniche om, hvad der sker med dine bryster gennem kvindelivets faser af graviditet, amning og overgangsalder.

Graviditet

Brysterne forbereder sig på de udfordring den står over for, når du får en lille ny. De vokser, mens de danner råmælk inden fødslen og mælkekirtlerne modnes. For kvinder med små barme er det en lykkelig tid, fordi de oplever at få større bryster.

Brystvorterne vokser og bliver typisk mere farvede, og du vil opleve at få mere spændte bryster. Hvis du frygter, at den senere amning vil give dig hængebryster, så er du faktisk lidt forkert på den, for det er allerede under graviditeten, at bindevævet i brysterne bliver slappere og at brystvorterne ændrer størrelse, form og farve.

Amning

Amningen vil lige efter fødslen få livmoderen til at trække sig sammen. Mælken løber her efter til og produceres efter dit barns behov. Dine bryster vil ændre meget i størrelse under amme-perioden alt efter, hvor meget mælk du bærer på. Det anbefales, at du udelukkende ammer igennem et halvt år, og derefter er det ønskværdigt, at du supplerer hele det første leveår med ammemælk.

Du kan opleve, at de er hårdt spændte som fodbolde lige inden du sætter dig til at amme. Under amning kan du opleve gener som brystbetændelse og irritation omkring brystvorterne. Alt efter hvor lang en periode du vælger at amme, vil amningen sætte sine spor på dine bryster. Hvis du ammer fire år i træk, vil barnets mekaniske træk i din barm sætte sine spor i større grad end hvis du kun ammer en kort periode.

Husk, at ingen kvinder bevarer deres ungpige-bryster efter graviditet og amning er overstået, men mændene vil ikke nødvendigvis tænke, at du er mindre dejlig af den grund. Tænk på, at dine bryster har givet liv til dit barn, og så vil du hurtigt glemme hvordan de så ud før.


Overgangsalder

Mange kvinder oplever brystspændinger, der bliver værre eller færre under overgangsalderen, hvor de elementer, som før har hørt til din kvindelighed langsomt fases ud. Bindevævet i brysterne bliver slappere under overgangsalderen, men husk, at en pæn barm også handler om din kropsholdning og muskulaturen i din brystkasse.

Hold dig derfor i form ellers vil din manglende kropsaktivitet sætte sig i dine bryster. Husk også, at overvægt, rygning og alkohol også har indvirkning på, hvordan dine bryster tager sig ud, når alderen begynder at tynge.

Plastikkirurgi

Hvis du har slappe bryster og ønsker et plastikkirurgisk indgreb for at afhjælpe det, kan du benytte dig af brystløft eller brystforøgelse. Brystløftet er et mindre indgreb, hvor kirurgen vil fjerne hud på brystet og hægte det op. Der ændres ikke i brysternes konsistens, men de bliver blot flyttet længere op i kraft af, at huden oven på brysterne bliver kortet op.

Ved brystforøgelsen lægges der derimod silikoneimplantater ind under brystvævet, der giver dig større bryster. Der er risiko ved komplikationer ved dette indgreb, som der er ved enhver operation. Du kan få blodprop eller slagtilfælde som følge af operationen og dit silikone-indlæg kan blive stift, give lækage eller danne grimme arvæv. Nogle kvinder mister desuden følesansen i brystvorterne efter indgrebet.

> Læs også : Mandepanel "Bryster betyder ikke alt"

Læs også