Min forlovede forudså sin egen død

Da Bettina (billedet) mister sin forlovede i en tragisk bilulykke, kan hun mærke at han er død, før hun får den skrækkelige nyhed af politiet. Her fortæller hun om de mystiske hændelser omkring ulykken og om hvordan accepten af, at der er mere mellem himmel og jord, bar hende ud af sorgen og videre med sit liv.

- Den aften jeg mistede René, var præcis ét år efter han havde friet til mig. Han var på arbejde og jeg gik og lavede klar til en romantisk aften, husker Bettina.

- Og pludselig får jeg en følelse af at han er død. Jeg er overbevist om det, det er så stærk en fornemmelse at jeg ikke var i tvivl. Det mærkes som en fysisk smerte, og jeg fik et chok. Jeg ringer til hans telefon uden at få svar, og så taler jeg med hans mor, som forsøger at berolige mig. Men jeg er så overbevist, at jeg får hans forældre til komme, så jeg kan låne deres bil, for René kørte i min bil. Og jeg vil have at de skal være i huset i tilfælde af at politiet kommer. Men i dét at jeg går ud af døren for at køre i retning af Renés arbejde, hører vi sirenerne i det fjerne.

René drømte om ulykken før den skete

FAKTA

Navn: Bettina Eriksen, 46 år

Beskæftigelse: Direktør for Beacongroup

Clairvayant: Gitte Sparsø - se mere her (link fjernet)

Politiet fortæller at René er omkommet i sin bil på vej hjem fra arbejde, og da Bettina og hendes datter ser ulykkesstedet, kan de genkende det fra en samtale med René:

- I påsken var min datter, René og jeg på ferie. En nat vågner han fra et mareridt og er så påvirket af den livagtige drøm, at han ikke kunne sove igen. Så han beskriver for os at han havde oplevet et biluheld, hvor bilen lå på hovedet på en mark, mens han lå i en grøft og ikke kunne komme i kontakt med mig. Han forklarede at der var vand på den ene side og at det var solnedgang, og det hele passede bare med det sted han kørte galt. Grøften, vandet, bilen som lå på hovedet og dét at han var død ved solnedgang, fortæller Bettina, som stadig lyder undrende selvom ulykken snart er ti år siden.

- Og der var også noget andet mærkeligt, som min veninde mindede mig om efter ulykken. René og jeg havde haft nogle venner på besøg tre uger før ulykken og dengang var alt lutter fryd og gammen. Familielivet, kærlighedslivet og karrieren. Men jeg havde en rigtig ubehagelig følelse af at noget ville gå galt. Sådan en knugen i maven, og det fortalte jeg min veninde. Så det synes hun var meget spooky, da det så ender med han dør på den måde så kort tid efter.

- Og det her vennepar er altså mennesker med begge ben plantet fast på jorden, han er administrerende direktør og hun er overlæge, og de og jeg er normalt ganske rationelle mennesker. Men der var bare så mange bizarre omstændigheder, at jeg ikke kan benægte det; der er mere mellem himmel og jord.

De bizarre omstændigheder startede en interesse for det åndelige
- Ulykken og alt det uforklarlige omkring ulykken, var så underligt og det gjorde, at jeg fik lyst til at undersøge om der er mere mellem himmel og jord end man regner med i det daglige. Og så kom jeg i tanke om clairvoyanten Gitte Sparsø, fortæller Bettina.

- Jeg sad i direktionen i det firma jeg arbejdede hos dengang og vi havde haft hende ude hos os og fortælle om intuitiv management. Selvom noget af det havde virket mærkeligt på en skeptiker som mig selv, havde hun også været overbevisende på visse områder. Så hun havde gjort et indtryk alligevel, som gjorde at det blev hende jeg opsøgte og det var i sidste ende med til at bære mig over sorgen og fremad i livet.

Du kan få en personlig clairvoyance med Gitte Sparsø her (link fjernet)

Clairvoyanten kunne beskrive hans tatovering i detaljer
- Da jeg første gang besøger Gitte Sparsø, kan hun fortælle mig, at jeg havde haft en ufrivillig abort med René før jeg døde. Det var altså kun ham og jeg som havde vidst det, fortæller Bettina, som ellers har en skeptisk tilgang til den alternative verden:

- Mange clairvoyante kan måske skyde med nogle tilfældige sætninger om dig, hvor der er 50 % chance for at de får ret. Men da hun siger at jeg havde fået den abort, virkede hun hurtigt utrolig troværdig. Men at tro på clairvoyance er altså ikke noget jeg har gjort før, understreger Bettina, men forklarer at clairvoyanten kunne se mange detaljer, som passede perfekt på hende og Renés forhold.

- Gitte beskrev hvordan René og jeg sad sammen og hvordan vi altid holdt hånd og var meget åbent kærlige i forhold til hinanden. Og hun beskrev, hvordan han så ud og den tatovering han havde om armen. Så det var meget overbevisende, fortæller Bettina.

Jeg var lettet efter clairvoyancen
- Da jeg tog fra Gitte var jeg lettet, fordi hun havde haft kontakt med René og fordi at det indikerer at alting ikke er så endegyldigt. At han stadig er derude og at det ikke var et rigtigt farvel til René. Jeg følte mere at relationen havde ændret sig, og at han ville blive ved med at være der, fortæller Bettina.

- Jeg var jo i chok på det tidspunkt, og hvis man skal kunne komme videre og acceptere situationen, er man nødt til at skabe en slags forståelse for det der er sket. Så derfor gik jeg i gang med en søgeproces, og begyndte at undersøge og læse tonsvis af bøger om beretninger om det åndelige. Jeg var mest interesseret i den videnskabelige del af det, for det havde jeg lettest ved at forholde mig til. Alt lige fra kvantefysik og laboratorier i USA, som måler aura, til dokumentationer om at Præsident Lincoln forudsagde sin egen død, fortæller Bettina, som endte med at samle al sin nye viden i en bog.

- Gitte sagde at jeg skulle skrive en bog om det der var hændt, og samle den viden jeg selv fik fra alle de bøger jeg læste. Hun sagde, at jeg nemt ville få den udgivet, hvilket er ret usædvanligt taget i betragtning af at det åbenbart kun er 1 ud af 100 forfatterdebutanter, som får held til at udgive noget. Så endnu engang fik hun ret i noget ret specifikt, fortæller Bettina.

Jeg kunne også mærke dengang da min morfar skulle dø
Når Bettina ser tilbage husker hun andre mærkelige ting i sin fortid:

- Min morfar havde mange hjertetilfælde, hvor jeg hver gang mærkede, at han ville overleve hver gang han blev indlagt. Men en dag bliver han indlagt for observation af ondt i maven, og lægerne og min familie sagde, at det her var helt harmløst i sammenligning med de andre indlæggelser. Men jeg kunne bare mærke, at nu var det nu. Og han døde desværre også.

- Noget andet underligt jeg kunne forudse var i forbindelse med min datters blodsygdom. På et tidspunkt var det så kritisk, at vi ofte skulle på hospitalet og have målt hendes blodtal, trombocyt-tal hedder det. De ligger normalt mellem 250 og 400, og hver gang hun skulle have de resultater vidste jeg det præcise tall på forhånd. Til sidst begyndte jeg at dele det med hendes far, for jeg tænkte, at hvis nu jeg sagde det højt, ville det sikkert ikke være korrekt. Men det blev bare ved, fortæller Bettina, som dog ikke lagde det store i disse tilfældigheder, før trafikuheldet.

- Det er ikke sådan, at jeg tror at det her med det åndelige er min spidskompetence, eller at jeg det er noget som jeg skal leve af. Efter bogen udkom ("Der er en anden verden (link fjernet)", red.) fik jeg mange henvendelser fra folk, som selv har mistet og er skeptiske i forhold til den åndelige verden, men som har fundet en trøst i bogen. Og hvis bogen har hjulpet folk med at komme videre på et tidspunkt hvor alt er sort og koldt og håbløst, så er det da dejligt. Så det overnaturlige og åndsvidenskabelige fyldte en del af mit liv, da jeg skrev den bog og det hjalp mig igennem sorgperioden, men nu er det et kapitel af mit liv, som jeg er kommet igennem og jeg er kommet videre, med de erfaringer jeg har gjort derigennem.

Se også:
"Indtil jeg fyldte 11, troede jeg alle kunne se ånder" (link fjernet)Gitte Sparsø om "onde ånder" (link fjernet)
"Jeg har set ærkeenglen Mickael" (link fjernet)