Lader du frygten holde dig tilbage?
foto: All Over og Privat
Frygt kan være vores bedste ven eller værste fjende - afhængig af hvor velbegrundet vores frygt er.
OM ANNE MARIE VALENTIN
Jeg hedder Anne Marie og er Oestrogens karriererådgiver.
Jeg ejer www.intojob.dk som hjælper mennesker videre i karrieren.
I 2010 sagde jeg mit job op, fordi det ikke længere stemte overens med mine værdier og prioriteter. Jeg oplevede mig selv gå på job hver dag og ikke være glad. Derfor sagde jeg mit job op og blev selvstændig.
I dag har jeg en strålende forretning og rådgiver (mest) kvinder ift. deres fremtidige karrierevalg. - Uanset om de er opsagt eller blot i tvivl om de er på deres rette hylde. De fleste af mine kunder vælger et karrieretjek midt i karrieren for at sikre, at de er på vej det rigtige sted hen.
Jeg har de sidste 13 år arbejdet med karriererådgivning i forskellige virksomheder.
Derudover er jeg uddannet NLP Master, certificeret coach samt Passion-coach.
Jeg glæder mig til at udfordre dig og være din sparringspartner i dit Karriere-univers samt give dig nye begreber og input ifht din karriere og dit jobliv.
Tilmeld dig evt. mit nyhedsbrev her og få flere gode råd og muligheder.
Følelsen af frygt kan beskytte os i farlige situationer og få os til at handle hurtigere og mere instinktivt, end hvis vi ikke følte frygt. For eksempel har det været afgørende for hulemandens overlevelse, at han har følt frygt ved mødet med en sabeltiger. Kroppen reagerer fysiologisk på frygt. Vores puls stiger og hele vores autonome nervesystem sættes i 'Flugt eller kamp'-alarmberedskab.
Men det er mange år siden, vi behøvede at bekymre os om sabeltigere. I det hele taget sker det yderst sjældent, at vi bliver udsat for livstruende farer. Heldigvis. Og alligevel overtager følelsen af frygt og det fysiologiske alarmberedskab indimellem os mennesker.
Lader du dig begrænse?
Men: Vil du lade dig begrænse af irrationel frygt? F.eks. for at sige hvad du mener? For at tage en "svær" samtale med din chef? Eller noget andet vigtigt?
Når vi oplever, at frygten holder os tilbage eller begrænser os i vores (karriere)liv, kan vi med fordel udfordre den. I hvert fald når vi ved, den er irrationel. Og det er den næsten altid i jobsammenhænge.
Ofte er dét, som vi selv er bange for, meget let for andre. Hvis du står i en situation af den art og ser, at andre med tilsyneladende lethed gør noget, du ville ønske at gøre, så udforsk. Undersøg hvad der får dem til det? Og hvad der stopper dig! Er det frygten for at blive set eller hørt? Eller frygten for at stikke "næsen for langt frem" med evt. konsekvenser?
Tjek med dig selv hvilken god grund du har til at lade være og hvilke gode grunde, du rent faktisk har til at gøre det, du gerne vil - hvis du altså tør ?.
Det vigtige skræmmer mest
En stor hemmelighed er, at hver gang noget er virkeligt vigtigt, så bliver man bange. Netop fordi det er vigtigt. Så frygten vil i dette tilfælde ofte være irrationel og blot være en indikator på, at det er vigtigt at sige eller gøre dét, der får dig til at føle frygt.
Men hvordan arbejder man så med sin frygt?
Den nemmeste måde at skille sig af med sin frygt er paradoksalt nok - at opsøge den. Det kan virke meget unaturligt at nærme sig dét, der vækker ubehag, men det er netop de 'gode erfaringer', vi skal "jagte" for at gøre komfortzonen større.
Der er ikke andre veje.
Afhængig af hvor stærk din frygt er, er det vigtigt at gå stille og roligt til værks. Der er ingen grund til at tage for stor en mundfuld, når det kommer til arbejdet med frygt. Hellere tage små skridt og bevæge sig langsomt i mål end at miste kontrollen og ryge tilbage til startposition.
God fornøjelse med arbejdet
Anne Marie
Boost dit selvværd! - dvd-kursus med psykolog Kisser Paludan, kr. 500
Se mere her