Underholdning
11. oktober 2012

Hella Joof: Troede jeg altid skulle være alene

Filminstruktøren Hella Joof var nået til et punkt, hvor hun ikke længere troede på, hun ville møde den rette
Af: Mia Qvist Scheelsbeck, FEMINA, Aller Media
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/sex-og-kaerlighed/2012/10/1241-hella-joof-troede-jeg-altid-skulle-vaere-alene/1241-hella-joof-copy-3.jpg

Det er ikke let at møde den helt rigtige partner. Det fandt filminstruktør Hella Joof ud af, da hun faktisk opgav tanken om at møde en og i stedet begyndte at fokusere på de positive ting omkring at være alene.
Filminstruktøren bag 'Sover Dolly på ryggen', der netop har haft premiere i landets biografer, mødte dog pludselig en mand, hun ikke havde forestillet sig som partner.

- Jeg mødte Snit (Henrik Snit, red.), fordi nogle veninder insisterede på det, og på det tidspunkt var jeg nok begyndt at tænke: Nå, men der er jo altid nogle i vennekredsen, som aldrig finder en kæreste og som ender alene. Og det kan godt være, det er mig, forklarer Hella Joof, der faktisk var begyndt at vænne sig til tanken om at være single i mange år, til kvindebladet FEMINA.

Klask i numsen og for mange fordomme
Hella Joof havde da heller ikke lige forestillet sig, at det var en type som Henrik Snit, der i øvrigt er læge, som hun ville falde for.

Læs også: Hella Joof: Vores børn gøre os til perfektionister

- Da jeg kom hjem til Snit, tænkte jeg: Jesus Christ! Og den dér øreklapstol! Sådan som drenge bor, du ved, nærmest med stigereoler. Men han var helt vildt sød, og vi havde det så sjovt. Han var en rigtig mand, som gav mig nogle ordentlige klask i røven og spurgte, om han skulle bære mig. Nej, du skal da ej! Der er sgu da ikke nogen, der skal bære én, når man vejer over 65 kilo! Men det kunne han godt. Hele vejen over den jyske hede, hvis det skulle være, forklarer den forelskede filminstruktør.
Og han stadig ikke den mand, Helle Joof troede, hun ville ende op med.

- Snit er sådan én, der ordner og skruer og borer og tager begge vores kufferter, når vi er ude og rejse. Og laver stakitter og holder, hvad han lover. Alle mulige ting, som jeg aldrig havde prøvet før. Og jeg kan se, hvor mange fordomme jeg har haft, før jeg mødte ham. Jeg kunne bedre lide sådan nogle specielle mænd, du ved, sådan nogle, der ikke svarer, når man taler til dem, og som er indadvendte og depressive og alt det der lort, siger Helle Joof, der i dag betegner sig selv som meget, meget lykkelig.

Læs også: Rigetta Klint: "Hvis han ikke kunne få mig, måtte han destruere mig"

Læs også