Har du gode sex-manerer?
FOTO: ALL shutterstock
Er det din mands dårlige ånde, der afholder dig fra at kysse under forspillet? Eller væmmes du ved det sorte lag under hans negle, når hans hænder nærmer sig dit underliv? God sex-skik gælder både mænd og kvinder, og det handler om, at vi er renvaskede og soignerede før, at vi kan få det bedste ud af sex. Alive.dk har talt med sexolog Vivi Hollænder for at få de vigtigste huskeregler, når det gælder at have gode sex-manerer.
> Læs her hvad du absolut ikke må gøre efter sex
Husk den personlige hygiejne
Du bliver måske genereret af små ting ved din mands krop, som irriterer dig under sex. Det kan være ru hænder, skægstubbe, for lange og beskidte negle eller manglende intimhygiejne. Mind din mand om punkterne, så I kan få den optimale sex. Det er ikke særligt rart at få ellers god oralsex af en mand med lange skægstubbe, som river i inderlår og slimhinder og giver dig knopper efterfølgende. Hans negle skal også være korte og rene, hvis han vil stikke fingrene op i dit underliv ellers kan du risikere underlivsbetændelse. Det er bare meget mere lækkert at bliver rørt af velsoignerede hænder, når man er kvinde.
Også mundhygiejne skal være i orden, og er et punkt på mange kvinders dagsorden. Beskidte tænder og dårlig ånde er nogle af de hyppigste grunde til, at kvinder ikke vil kysse deres partner. Desuden husker de fleste mænd at vaske penis før sex, men husker han også revnen bagi? Det er aldrig lækkert, hvis der breder sig en sur stank i de nedre regioner under oralsex, og derfor er det vigtigt at udvide vasken før sex til at også at gælde bagpartiet.
> Få den store guide til alle de bedste sexstillinger
Hav bedre sex på ryggen
Læg en pude under numsen, så du får en bedre vinkel i bækkenet, når I har sex i missionærstillingen. Han vil heller ikke få ondt i nakken, når han skal give dig oralsex, når I tager puden til hjælp.
Undgå din mands topmave
Er din mand lidt til den tunge side, er det klart en fordel, hvis du ikke også er det, for så kan sex blive en vanskelig affære. Løsningen ved sex med en tyk mand kan være, at kvinden sidder øverst eller bliver taget bagfra. Tyk eller tynd, så er det en uskreven sexregel, at mænd aldrig må hvile hele vægten på kvinden - hverken når han tager hende i missionærstillingen eller bagfra, for det gør svært for kvinden at ånde. Ved sex med en overvægtig mand, må parrene prøve sig frem. Overvægten har endnu en ulempe ved, at det gør penis mindre, fordi fedtpuden som regel vokser omkring kønsdelene og gør, at der er mindre at gøre godt med.
> Se verdenste mindste og verdens største penis her
Håndter den lille og den store penis
En mand med stor penis skal tænke over, hvordan han støder under sex, og han må aldrig bare støde hårdt igennem, før han har prøvet sig frem. Det er også en god ide at veksle imellem stillingerne. Manden, der har en lille penis, skal hjælpes godt på vej af kvinden. Hun skal samle benene i missionærstillingen, så han kan få sine ben udenom hendes. Eller hun kan sidde på kanten af sengen, mens han ligger på knæ foran hende. En mand, der er småt udstyret, er tit underlagt et tabu, fordi en lille størrelse tit er noget, som mænd skammer sig over. Derfor må kvinden hjælpe diskret til under sex ved ikke at sprede benene alt for meget for, at begge parter får det optimale ud af samlejet.
Hav intimbarberingen i orden
Kvinden skal også huske at være god ved sin mand. Han bryder sig sjældent om hårstubbe, som er i den overgangsfase, hvor de kradser som bagsiden af en grydesvamp. Det gælder både på dine kønsdele og dine ben. Hvis du eller din mand vælger at intimbarbere sig inden sex, så brug ikke bodylotion, der får de nedre regioner til at smage af parfume, når I begynder at svede under samlejet.
> Se den store guide til hvordan du kan komme til at se ud forneden