Camilla Bendix: Nu tør jeg vælge fra!

Hvad gør vi, når vi ikke kan mærke os selv, går ned med stress, sygemelder os, bliver skilt eller ulykkelige. Hvad skal man kunne for at være voksen, vil vi overhovedet være det, og hvad gør man, hvis man ikke kan mærke sin mavefornemmelse?

Spørg de voksne … og Camilla Bendix!
Dét svarer den tragikomiske forestilling af Kamilla Wargo Brekling 'Spørg de voksne' måske på. Det samme gør Camilla Bendix. Oestrogen.dk mødte hende op til premieren. For hvad fanden har vi egentlig gang i, og hvorfor går det hele så stærkt, at vi ikke selv kan følge med.

"Ja, det er så underligt … at vi skynder os så meget hele tiden. Vi løber rundt i høje hæle og bærer rundt på tunge ting og tanker uden at ville havde særlig meget hjælp fra hinanden," fortæller til Camilla Bendix til Oestrogen.dk.'

"Men det er bare svært at forvalte al den frihed og alle de muligheder, vi har ... og vi aner ikke, hvad vi skal gøre ved dem."

En skuespillers lod …
Og skuespillerinden kender alt til logistik-helvede og højt tempo selv.

"Altså, jeg ville aldrig byde mine børn konstant at leve med det arbejdsliv, jeg lever lige nu. Mine arbejdstider er jo sindssyge, og det er sådan lidt … 'hej, så er mor her' og 'heeeej, så smutter mor igen.' Men jeg ved jo, det kun er for en periode, og arbejdstiderne er nu en gang et af de vilkår, jeg må leve med, som skuespiller."

SPØRG DE VOKSNE

Instrueret af Reumertvindende Kamilla Wargo Brekling, der blandt andet har skabt forestillinger som trilogien "Krig" på Kaleidoskop (2004), "Undskyld!" (2005) og "PIS" (2007), begge på Det Kgl. Teater og "Om et øjeblik" på Edison (2006).

Hendes forestillinger undersøger ofte det moderne menneskes livsvilkår. Selv siger hun: "Vi mennesker er så mærkelige - både kloge og dumme på samme tid. Jeg kan ikke regne ud, hvorfor vi gør som vi gør. Ved vi det overhovedet selv?"

Manuskript: Kamilla Wargo Brekling i tæt samarbejde m. Karina Dichov Lund og de medvirkende.
Koreografi & Co-instruktion: Karina Dichov Lund
Medvirkende: Jens Jørn Spottag, Camilla Bendix, Danica Curcic, Joen Højerslev, Elsebeth Steentoft, Mads Wille
Kostumedesign: Lisbeth Burian
Lyddesign: Janus Jensen
Lysdesign: Antonio Rodrigues Andersen

Spillested: Republique, Lille Scene
Spilleperiode: 26. oktober - 23. november 2013, ma-fr kl. 20, lø kl. 17
Billetter: tlf. 7020 1031 eller republique.dk

Se mere: www.republique.dk

Hvordan har vi det?
Og livet som skuespiller passer ikke altid sammen med livet som mor. Camilla Bendix tror på kvantitetstid og ikke på kvalitetstid. Men timerne sidst på dagen, hvor man normalt finder fred i familien, er dér, hvor hun smutter ud af døren for at passe sit job på teatret, hvor hun sammen med fem kolleger i forskellige aldre giver et blik ind i, hvordan' vi voksne går rundt og har det.'

Ikke helt godt nok …
Men hvordan har vi det så?
"Ja, dét er da ikke alt for godt, men altså … der er jo ingen, der gør noget forkert med vilje. Vi gør det så godt, vi kan," siger hun.

Det er bare ikke helt godt nok.
"Jeg kender mange, der løber på arbejde, spæner hjem igen, køber ind, laver mad og lige har et par timer til arbejde, når børnene endelig sover. Så er der altså ikke meget liv tilbage. Og hvornår kommer det tidspunkt, hvor vi skal nyde det hele - og slappe lidt af?"

At vælge til og fra
Det er - vist nok - nu. Dér, midt i livet, hvor den 42-årige skuespillerinde selv befinder sig.

"Det er nu, vi skal peake. Hvis vi altså kan nå det! Jeg kan mere nu, end da jeg var 30, men jeg kan sikkert også mere nu, end når jeg bliver 50, for der er kroppen et nyt sted," lyder det fra skuespillerinden, der selv er blevet bedre til dét med planlægningen, valgene - og fravalgene.

"Noget af det skønne ved at blive ældre er, at jeg ikke tvivler så meget mere. Jeg er ikke ved at dø af skræk ved tanken om måske at gå glip af noget. Da jeg var 28, var jeg med til ALT. I dag aflyser jeg, hvis det er nødvendigt. Eller siger pænt nej tak og vælger fra og dropper at løbe så stærkt."

Stå af ræset …
Og netop tempoet blandt 'de yngre' forstår ældste medlem af 'Spørg de voksne' ikke.
"Hende på 70 undrer sig over, hvorfor vores generation skynder sig så meget, når der netop er så mange muligheder for at stoppe op og nyde," forklarer Bendix om stykket.

"Vi kan jo stå af ræset og flytte på landet, hvis vi vil … eller tage orlov og lave ingenting i en periode. Vi gør det bare ikke. Hvorfor, egentlig?

Spørg nu de voksne
I forestillingen møder du også hende den unge, der ikke kan mærke sig selv og ham, der tror, han kan arbejde sig ud af alt. Hende, der sammenligner sig selv med de forkerte, hende, der ikke gider være gammel - og ham, der prøver at opretholde sit liv, som da han var 25..

"Alle medvirkende er forskellige steder i livet, og der en at genkende for alle mennesker."

At leve livet baglæns …
Og måske genkender du også det svære i at vælge mellem det frie valg på alle hylder.
"Af og til kan man jo - i tvivlens tegn - virkelig ikke mærke, hvad man vil. Hvad er rigtigt, hvem er man egentlig, og er man overhovedet til stede i dét øjeblik ," spørger Camilla.

Og forestillingen - byder da også på en lidt omvendtslev-agtig anskuelse.

"Mads (Wille) har en skøn tekst om at begynde livet baglæns - med at være gammel. Og klog. Du ved, man starter med ro, begynder så småt arbejde lidt, så bliver det mere og mere og så kommer du i gymnasiet, skolen og ender med intet at vide inden i din mors mave i en slags meditation …"

… så behøver man måske ikke vente, til man er rigtig voksen - hvad dét så end er - med at blive bedre til at vælge. Også fra.