Værn om venskaberne!

Kender du det at have en fantastisk ven/veninde, som du kan grine og græde med, snakke om alt med, gå i byen med, sove hos og dele interesser med? I kan lave alt sammen. Være tætte og være sjæleligt forbundet. Og du tænker: "Godt, vi har hinanden i den her hektiske underlige verden. Dét her venskab er mit anker!"

Book din billet til Jakobs næste foredrag her

Og så sker det. Din ven får en kæreste. Og din ven er pludselig væk. I snakker ikke sammen hver dag længere, du får ingen opkald søndag morgen, ingen sjove referater, og koncertoplevelserne og byturene er fortid. Det er slut. Din ven virker nærmest som en hjernevasket fremmed. Jeres venskab er sat på pause. Indtil der er gået de der tre års tid, så er der opkald igen, og venskabet kan genopstå.

Parforholds-borgen

Det er spøjst, som parforholdet kan være en borg, set udefra. Inde på bastionen sidder kæresteparret med ryggen til verden og lukker alting ude. Sociallivet og den nære kontakt til vennerne er forbi. Det er åbenbart svært at kombinere kærestelivet med nære venner.
Nogle mænd dæmoniserer deres vilde singleliv og de venner, de hang ud med overfor kæresten: "Min fortid var fortumlet og crazy, men nu er jeg her hos dig, smukke! Jeg gør det aldrig igen!".

Mange kvinder tager også afstand fra singlelivet og gider pludselig ikke bruge tid på kaffe-latte og alt det der venindehalløj, når de først har parkeret sig selv på konformitetens holdeplads og kommet godt med poletter i parforholdsparkometeret. Hvorfor gå til salsa med veninden, når man HAR fundet en kæreste? Hvorfor gå i biffen med vennen, når man nu har en kæreste, man kan holde i hånden?

En sekt

Kære læser, nu tænker du sikkert: "Sådan er jeg ikke. Jeg er en super god ven, også når jeg er i parforhold".
Nej, gu' er du ej! Der er et eller andet ved det der parforhold, der minder om en religiøs sekt. Fortiden forkastes som ren og skær fortid. Og tiden skal kun bruges på det rigtige; familien. Nu er der en onkel, der har 60 års fødselsdag eller en fjern grandkusine, der skal døbes. Og det er vigtigt, siger du, med et helligt selvforherligende blik i øjet. Det virker, som om det ene er substitut for det andet. Som om dén kærlighed, der er i et venskab, er noget man har til det rigtige dukker op: Parforholdet.

Pas nu på dem

Fair nok, der er forskellige perioder i ens liv. Men hvorfor skal det ene være på bekostning af det andet?
Efter lykkefasen i parforholdet opstår hverdagen og skuffelserne. Man træder ind i den mørke fase, hvor sexlivet er en kamp og forventningerne aldrig indfries, og SÅ kan man godt igen trække vennerne ind i livet, som en form for terapeuter, der skal flås igennem det tunge dyng.

Og her kommer så min pointe: Pas på dine venskaber, værn om dem for pokker! Venner/veninder er ikke noget man skalter og valter med, de er dyrebare. Et venskab rummer stor kærlighed, du kan give og tage imod. Værn om det!

Et venskab har brug for lige så meget opmærksomhed som parforholdet har.

Et venskab kan du have gennem hele dit liv, hvis du passer på det!

Så pas på det!

Læs meget mere om Jakob Olrik HER