Jakob Olrik: Derfor er kvinder utro!
foto: Privat
Hvis en kvinde ikke føler sig prioriteret af sin kæreste, kan hun af følelsesmæssige årsager få behov for at gå ud og finde bekræftelse andetsteds. Selvfølgelig.
Vi vil alle sammen gerne føle os elsket.
Få mer' og bedre sex hjemme hos Jakob Olrik
Den første mandag i hver måned, holder Jakob Olrik intime workshops hjemme i sin egen lejlighed i København. Emner er "mer og bedre sex" og handler om alt det, du ikke vidste, du gerne ville vide om sex. I løbet af workshoppen vil du bl.a. få konkret info, udførlige manualer og lettilgængelige tips om alt, hvad der vedrører sexteknikker, parforhold og forførelse.
Det koster 495 kr. at være med - og du kan både læse mere samt købe billet her (link fjernet)
Det piner en kvinde, hvis manden ikke længere giver hende den opmærksomhed, som hun elsker. Den hengivenhed han gav hende i forelskelsesfasen. Hvis han glemmer at bekræfte hende og bruge tid sammen med hende.
Hallo, hun har lige har fået lavet lyse striber i håret og købt sexede ankelstøvler, og han lægger ikke engang mærke til det!
Hun gejler sig op i frækt lingeri, og han falder bare i søvn.
Hun tilbereder hans yndlingsmad, han æder … og falder i søvn.
Hun tager initiativ til, at de rejser væk på et kærligheds-kro-ophold med spa, og hvad gør han? Han snorker i spa'en.
Hvis en kvinde oplever, at hendes mand ikke ser hende, spørger ind til hende, lytter til hende, går ture med hende, hygger og kæle-kysser (som han gjorde før), så begynder hendes hjerne at finde beviser på, at han ikke elsker hende nok.
Når bevisbyrden er stor nok, vil hendes indre dommer dukke op og sige: "Du får hermed min tilladelse til at gå ud og få bekræftelse på, at du er elskelig, andetsteds! Værsgo!"
Og så går hun ellers ud og bliver bekræftet og fyldt op af en mand, der ikke er hendes mand; ham nede på arbejdet, der altid roser hende, griner af hendes vittigheder og giver de der bløde knus.
>> Hvordan bliver du opfattet i sengen? Tag testen her
Selvtillid
Der er også andre grunde til, at kvinder er utro, grunde som ikke handler om parforholdets formåen eller mandens ikke-gøren og laden. Utroskaben kan handle om hende selv.
Jeg tænker her på kvinden med den store selvtillid og det lille selvværd. Hende der konstant skal bekræftes. Hende der aldrig føler sig god nok, og derfor kompenserer og fylder sit manglende selvværd ud med sex. Uanset hvor sød og kærlig hendes kæreste er, vil hun blive ved med at flirte, søge og fylde sin indre tomhed ud gennem andre mænds opmærksomhed.
Hun vil typisk ikke blive forelsket i sine elskovspartnerne.
Det betyder ikke så meget for hende, hun kan sagtens have flere elskere, det er ikke noget problem. Det svære er at lyve.
Vær tro mod dig selv
Denne kvinde kan vælge at gå i terapi og arbejde med sit selvværd og forsøge at fylde det op selv.
Men hun kan også stå ved, den hun er. Finde en kæreste der er med på, at hun er promiskuøs, så hun ikke behøver finde på løgne og føle sig som en bedrager. Der er jo ikke noget galt i at være sådan, det er løgnene, der æder kærligheden op. Det er hårdt for et forhold, at den ene har hemmelige spilleregler. Løgne og brud på aftaler er den rette død.
Så, vær ærlig. Gør det åbent. Stå ved dig selv. Opskriften på det rette parforhold findes alligevel ikke. Men én ting er vigtigt; vær tro mod den, du i virkeligheden er. Også hvis du er typen, der kun er til god gammeldags tosomhed; drop den promiskuøse partner.
(link fjernet)