Hvad gør man, når utroskaben lokker?

Utroskab handler om mangelfuld kommunikation og følelsesmæssigt underskud. Men hvordan skal man takle utroskab og tankerne om det? Det guider psykoterapeut Terje Nordberg til herunder.

Hvad kan man stille op, hvis ens behov ikke matcher partnerens?

– Det er problematisk at forvente, at I begge skal få det, som I vil, hver gang. Erkend, at der er forskelle og stå ved dem. Åbenhed om jeres forskellige behov kan stimulere lysten til at nuancere jeres sexliv, så ikke begges behov skal tilfredsstilles hver gang, men at de seksuelle aktiviteter kan variere.

Spørg hinanden: Hvad har du lyst til i dag? Quickie? Handjob? Blow job? Giv ham det, han har lyst til af et godt hjerte. Du behøver jo ikke selv være tændt. Din tur kommer. Ved han, hvad du gerne vil? Dominans? Lidt langsommere opspil? Mere flirt og galanteri? To lys på et bord eller et frækt møde på et hotel?

Hvad skal man gøre, hvis man mangler spænding?

Igen er det vigtigt at erkende forskelligheden. Spændingen ved forbudt sex er noget særligt, fordi der er så mange stærke følelser og sanser involveret, så for en spændingssøgende person kan det være svært at finde noget at sætte i stedet. Men det er ikke umuligt. Nervesystemet længes efter at mærke “suset”, og måske kan gyserfilm, hasarderet kørsel på mountainbike eller andre nervepirrende oplevelser tage noget af trangen.

Hvis I begge er enige om, at man sagtens både kan hente appetit og spise ude – og samtidig nyde et fælles hjemmemåltid, kan et samliv med periodevise elskere og elskerinder være til stor berigelse for forholdet. Måske besøg i en swingerklub? Det kræver, at I begge er nogenlunde lige nysgerrige og villige til at flytte grænser. Et sådant projekt kan vel næppe kaldes for utroskab, men forudsætter til gengæld et stabilt og meget afklaret forhold.

Hvordan undgår man, at knas i parforholdet fører til utroskab?

Mange tror, at det seksuelle sidespring i sig selv er den afgørende årsag til, at man går fra hinanden. Men den grundlæggende årsag er længerevarende knas i parforholdet, som gør, at I vender jer væk fra hinanden. Den, der først får en chance til at få nærhed andetsteds, bliver fristet – og vi bliver kreative, når det gælder om at forklare, hvorfor vi “plumper i”.

Undersøgelserne viser nemlig, at en utro person har en tendens til at vende ansvarligheden væk fra sig selv: “Jeg mente, vi havde en aftale om, at det var i orden, hvis vi ikke forelskede os”, eller “jeg troede, vi var enige om, at et enkelt fejltrin til julefrokosten var tilladt.” Det er bekvemt at lægge ansvaret for egen utroskab over på partneren. Det er også nemt at omgive sig med løgn og hemmeligheder med den begrundelse, at man ikke vil såre den anden. Ingen af disse forklaringer er holdbare i længden. Det er derfor vigtigt, at man selv tager ansvar for det der sker – eller ikke sker – i ægtesengen. Kom selv med forslag til, hvordan I kan forny jeres sexliv.

Hvad gør man, når skaden er sket?

Beslut jer for at være ærlige med hinanden. Hvorfor skete det? Hvad gik forud, og hvad har hver af jer lært? Giv hinanden håndslag på at “lukke bagdøren”. Det kan godt ske, at I kommer samme sted hen igen. I så fald skal I aftale at gribe situationen an på en anden og mere kommunikativ måde, før det går galt. Set i det lys er utroskab begges ansvar. Det kræver mod og selvindsigt fra begge sider, men det giver et godt grundlag at arbejde videre på. Kig fremad sammen. Hvilke normer og værdier skal gælde for jeres forhold i fremtiden? Hvilken grænse skal gælde for din og partnerens nærhed og kontakt med det andet køn? Må grænserne være forskellige?

Skal man bare give op?

Det siges, at kærlighed ikke dør en naturlig død. Det ville være godt, hvis det var sådan, men forskellighederne og afstanden kan blive så stor, at et møde virker umuligt. I lyset af den erkendelse bør du forlade forholdet og ikke forlænge pinen for dig selv og din partner. At du har sex med andre kan derfor ikke længere kaldes utroskab.