Løb: Brug bakkerne!
Foto: All Over
Man kender det jo godt. Det er svært nok at tage sig sammen til løbeturen i forvejen, og når man så endelig har snøret skoene og er på vej ud i sommervejret eller på løbebåndet, må det gerne kunne klares så nemt, smertefrit - og fladt - som muligt, så rutes lægges uden om bakkerne, og indstillingen på løbebåndet ændres helst ikke.
Bedst på bakkerne!
Måske er det en god idé at køre en mere 'sydeeuropæisk model', hvor de vilde bakker - eller bare de små, vi nu kan finde her til lands, bliver udnyttet på det groveste. Det giver nemlig på mange måder bonus, lover sitet kk.no. Ikke blot bliver du en bedre og hurtigere løber i løbet af kort tid. At løbe op og ned ad bakker øger også din muskelmængde og giver dig færre skader, selvom man måske kunne tro det modsatte.
Løb på bakker giver bonus!
For at arbejde mod tyngdekraften gør dig stærkere, og når lårmusklerne styrkes, vil du opleve, at det bliver lettere for dig at klare løbeturen fremover. Og når du løber op ad bakke, mindsker du oven i købet risikoen for at pådrage de sædvanlige knæskader, løbere ofte kan rende ind i. At du så får trænet overkroppen mere end ved almindeligt løb, når du bruger bakkerne, er bare en ekstra bonus. Du bliver nemlig nødt til at bruge armene langt mere for at aflaste underkroppen.
Hårdt og effektivt!
Og ja, det ER meget hårdere at løbe i bakker, og det er præcis det, der gør det så effektivt. Også for din lungekapacitet, der øges og hjælper dig til at kunne klare længere og længere løbeture. Og ned ad bakke har lige så mange fordele som den anden vej - og er lige så hårdt. Det styrker kernemuskulaturen og din mave, og dine ben kommer på overarbejde, fordi de skal sænke farten. Og man kan jo starte i det i det små og mærke forandringen …
Husk at købe et par ordentlige løbesko til dine løbeture, det kan spare dig for uønskede skader og ubehag.