Decembers sunde alternativ til gløgg: Gløgg med grøn te!
foto: Shutterstock
Den varme krydrede drik er superhot, hvis du ligger du med den umulige vinterforkølelse med feber og rindende øjne - eller har du bare lyst til en krydret varm drik uden alkohol, fordi du ved, at der er rigeligt med alkohol genne hele december måned og har lidt lyst til at rense dig lidt.
Om Tine Grandjean
Tine Grandjean har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i 18 år. Hun er uddannet Ernæringsterapeut, Professionsbachelor i ernæring, Kerneterapeut og har løbende fulgt kurser ved DET, Skolen for psykosomatik og CET.
Har de seneste 9 år arbejdet som ernæringsterapeut med behandling af sygdomme og ubalancer, og er desuden forfatter til bogen "Elsk maden".
Se mere om Tine på hendes hjemmeside Sundmedmad.dk
Du skal mest bare drikke den for fornøjelsens skyld og det umiddelbare velvære. Men kan du lide tanken om de gavnlige effekter, så læs endelig videre:
"GrønTeGløgg" renser og dæmper nemlig inflammation, fordi grøn te er rig på antioxidanter. Måske er det (blandt andet) på grund af grøn te, at japanerne har en høj middellevealder, selvom de er blandt det mest rygende folk i verden.
Ingefær er stærkt anti-inflammatorisk og indeholder kræft-hæmmende stoffer.
Granatæblekerner er et kapitel for sig i skønhed, smag og gavnlige funktioner i kroppen. Der er lavet forskning på granatæblekerner og stort set alle sygdomme. Som hjerte-sygdomme, kræft og diabetes. De ser smukke ud og bedst af alt så smager de fantastisk.
Krydderierne har alle rensende og balancerende egenskaber.
Opskrift på GrønTeGløgg
3.5 dl. grøn te
1 stjerneanis
1 kanelstang
1 stk lakridsrod
2 nelliker
1 kardemommeskal
1 skive ingefær
Evt. en anelse lakridspulver
1 dl. æblejuice
Fyld:
Tranebær/rosiner
Mandelsplitter
Granatæblekerner
Sådan gør du:
Kog 3.5 dl. vand op med alle krydderierne. Sluk for varmen og lad det køle nogle minutter. Imens luner du juicen.
Tilsæt grøn te i filter eller tepose til vandet. (Jeg bruger Perchs grønne teer, de smager skønt) lad det trække i 7 minutter. Hæld juice og grøn te med krydderier i høje glas. Tilsæt tranebær/rosiner granatæblekerner og mandler.
Det er en dejlig varmende drik som hygger i juletiden.
Jeg holder meget af den rigtige gløgg, men mængderne af alkohol gennem december måned er min krop ikke så glad for. Med denne gløgg kan jeg hygge mig, mens jeg tilfører kroppen noget opbyggende.
Rigtig glædelig jul,
Tine