Træning og kost
8. august 2014

Spiser du med følelserne?

Spiser du kun, når du er sulten? Eller har du en tendens til at spise på dine følelser: Fordi du keder dig, er anspændt eller ked af det? Mindfulness kan hjælpe dig af med uvanen – lær her hvordan.
Af: Naturazin.dk
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/august/emospisningprim.jpg

Spiser vi, fordi vi er sultne, eller spiser vi fordi vi keder os, er nedtrykte, nervøse eller anspændte?
Forskellen på emotionel og almindelig sult kan afsløres ved, at emotionel sult gerne opstår spontant, hvor almindelig sult kommer gradvist. Emotionel sult er også gerne rettet mod en bestemt ret/snack, såsom chokolade eller chips, hvor almindelig sult gerne er åben over for forskellige options.

Naturazin

Denne artikel er udarbejdet af Naturazin? Bag Naturazin står Anja og Zenia, ?begge uddannet som Naturopath I Biologisk Medicin.?Se mere på www.naturazin.dk

De er også forfattere til Rejsen til sundhed
Følg dem på Instagram: @anjaballegaard og @zeniasantini

Tendens til at overspise
Fordi vi mange gange ikke er sultne til at starte med (og derfor ikke registrerer, at vi bliver mætte), har vi en tendens til at overspise, når vi spiser for at dække et følelsesmæssigt behov. Når du oplever, at du har lyst til at spise af andre årsager end regulær sult, så tag en dyb indånding og fokuser på vejrtrækningen. Læg mærke til, om du virkelig ER sulten, eller hvad du i virkeligheden trænger til. Forlad eventuelt de omgivelser du befinder dig i. Drik et stort glas vand (væskemangel forveksles ofte med sult) og tænk på tre ting, som du er taknemmelig for lige netop nu.

Mindfulness kan hjælpe

Måske har du hørt om mindfulness. Dette er et godt redskab til at sætte fokus på, hvad der foregår i vores krop og sind i det øjeblik, vi befinder os i.

Nogle gode redskaber til mere mindfulness omkring måltiderne er:

• Sluk tv'et, læg bogen væk og andre forstyrrelser der kan tage din opmærksomhed.
• Sæt pris på det måltid du har stående foran dig.
• Læg kniven og gaflen ned mellem hver bid.
• Tyg grundigt og observer smag og konsistens på det du spiser.
• Hav opmærksomhed på kroppen og hvornår din krop begynder at signalere mæthed.
• Bemærk hvordan du har du det under og efter måltidet.

Held og lykke med det,
Anja og Zenia fra Naturazin

Læs mere om:

Læs også