Selvudvikling
3. juli 2015

BLOG: Til ham ... Og til hende.

"Hvis du ønsker at leve casual, så gør hende det klart. Hvis det bare ikke er hende, gør hende det klart. Hold ikke på hende, fordi du er bange for at være alene. Det fortjener hun ikke..." Læs med, når blogger og singlekvinde Heidi Skodborg kommer med gode ord til både ham og hende, der leder efter kærligheden ...
Af: Heidi Skodborg
https://imgix.femina.dk/media/article/ham_hende.jpg

Til ham ...

Du er simpelthen så dejlig som du er. Du forstår at charme og da der ikke er langt ind til hjertet, så rammer du. Du elsker de gode venskaber. Men du vil ikke noget fast. Du vil ikke gå skridtet videre og committe dig.

Hvis du nu var ærlig, så havde du fortalt hende det. Du løber i samme problem konstant. Hun ønsker at committe sig. Du har fortalt hende, at du ikke kan se jer sammen i fremtiden, fordi du faktisk ikke helt ved, hvad du gerne vil.

Forholdet bliver den ene skuffelse efter den anden og hun forlader dig eller du gør det forbi, fordi du ikke vil skuffe igen.

Du faldt for hende – det fortalte du. Du fik hende til at føle sig så dejlig. Men det blev anderledes med tiden. Ikke fordi du ikke ønsker at være sammen med hende, det må bare ikke blive for fast og dermed kompliceret. Ikke fordi hun faktisk ikke er dejlig nok og hun får dig til at smile og giver dig helt igennem dejlige oplevelser.

Hvis du ønsker at leve casual, så gør hende det klart. Hvis det bare ikke er hende, gør hende det klart. Hold ikke på hende, fordi du er bange for at være alene. Det fortjener hun ikke. Hvis du ønsker at finde ud af, hvorfor du er så bange for at committe dig, så gør noget ved det. Der, hvor du finder ud af, hvad der holder dig tilbage. At åbne sit hjerte kræver mod og det betyder, at du vil bliver sårbar.

Hun ved godt du er bange, men hun er træt. Træt af at gang på gang blive skuffet. Når hun kommer for tæt på og du bliver bange. Når du bliver bange trækker du dig og det får hende til at føle sig usikker og til at føle sig mindre værd. Eller hun står tilbage og tænker, hvad fanden skete der lige der? Var I ikke lige samme sted? Det er svært ikke at tage personligt.

Tiden er inde til, at du starter med at elske dig selv kære mand. Til at mærke den rigtige kærlighed – kærligheden til dig selv. Du fortjener mere end det uforpligtende. Du fortjener en dyb dejlig kærlighed, som du kan mærke, hvis du tillader dig selv at være åben og sårbar. For at noget kan gro og styrkes kræver det opmærksomhed. Det er jo ikke det samme som at sige, at der ikke er egen tid og rum til eget liv. At forpligte sig har en stor betydning. Det vil betyde, at der skal kigges nærmere på ens egne ubevidste strategier. Det er at slippe kontrol. Og ikke bare løbe, når det bliver lidt svært.

Hun trænger til at mærke, at du mander dig op og åbner dit hjerte for hende. Hun vil elske dig og vil elskes af dig. Hun kan ikke love dig, at det hele bliver fantastisk og at dit hjerte ikke vil gå i stykker, men du ved det ikke før du har forladt din følelsesmæssige comfortzone. Ingen risiko, ingen kærlighed.

At vække en kvindes kærlighed uden at have nogen intention om at elske hende. Hvorfor?

Til hende ...

Du har den der evne og du mestre teknikken. Du spotter dem, ubevidst. Du griber ham gerne. Du venter på ham med dine åbne arme. Du tager hans problemer til dig som var de dine egne. Du pakker meget gerne hans bagage ud og du ved nøjagtig, hvad du skal gøre for, at han føler sig rigtig godt tilpas. Du søger for, at han undgår konfrontationen med sig selv. Du sørger for, at han har det rigtig godt og der altid er lykke på hans vej. Du redder ham fra alle hans problemer.

Du taber dig selv. Langsomt. Du giver plads til alt hans bagage og sorg, som han har med og vender blindt øjet til dine egne problemer. Du hvisker stille for dig selv, at du trænger til omsorg og hjælp. Men du fortæller det ikke. For du vil ikke kræve en masse. Det er ok at nøjes. Du bliver mere og mere træt, mæt og brugt. Og ikke mindst fraværende. Du mangler energi og overskud. Du kæmper dig igennem dagen og tankerne vil ingen ende tage. Energi og ekstra kræfter finder du uden problem, når han igen dukker op.

Er du bange for, at han finder en anden hurtigt, hvis det går over? Hvorfor alt den energi på hans side? Har du gentagende gange oplevet det – at hvis du ikke giver dig ekstra, så forlader han dig? Finder du dig i at være den, der bare lige skal ændre sig, for at alt bliver godt?

Du har reddet nok af mænd. Nok af mennesker. Du har haft så travlt med at han har det godt, at du fuldstændig selv har glemt, hvad gør dig godt. Et sted på vejen, du ved knap nok hvor, tabte du dig selv og din værdighed og du står tilbage som en menneske fyldt med andres problemer og sorger.

Ja, der er brug for mennesker som dig, som spreder kærlighed. Men alligevel er tiden inde til, at du stopper op og stopper med at redde flere. Ja, du er pokkers stærk, men det er også ok ikke at være stærk hele tiden. At bare være. Det ligger så naturligt og rigtigt for dig, at være der for andre, men du glemmer dig selv. Helt og aldeles.

Modet til at hjælpe er ikke altid vigtig. Han kan klare sig selv og skal skabe sine egne erfaringer. Han har en strategi, den kender du ikke. Ønsker han at ændre den, så skal han nok gøre det. Ønsker han ikke, så er der intet du kan gøre.

Andet end at passe på dig selv og finde kærlighed til dig selv. Kærligheden til dig selv er lige indenfor rækkevidde og fylder du dig selv med den kærlighed du har givet så meget af til de forkerte, så vil du møde en mand, der netop tør nærheden og tosomheden og ikke en, hvor du skal bruge alt din energi på at fange hans interesse. Du fortjener kærligheden. Du fortjener mere.

Tiden er inde til, at du starter med at elske dig selv, kære kvinde. Til at mærke den rigtige kærlighed – kærligheden til dig selv. Du fortjener mere end det uforpligtende.

Vi har alle vores at slås med – og ingen – ikke engang dig, der gerne vil redde, kan redde alle.

Skift selv han / hun ud i ovenstående indlæg.

Læs mere om:

Læs også