Selvudvikling
17. september 2015

Selvkærlighed: Lær at tænke positivt om dig selv

Vi er rigtig mange kvinder, der går rundt med en latent følelse af, at vi ikke slår til. At vi ikke er gode nok. Hvordan får vi gjort noget ved det? Dét har psykolog Mette Holm et bud på.
Af: Malene Fich Weischer (Redigeret af Marie Krakau)
https://imgix.femina.dk/media/article/nytbillede.jpg

”Hvis der er noget her i livet, du gerne vil have – så må du selv gå ud at tage det!” Så kontant er meldingen fra psykolog Mette Holm, når man spørger, hvordan man bliver bedre til at elske sig selv. Og det er jo lidt ærgerligt, hvis man havde håbet på, at der dumpede en nem mirakelkur ned i skødet på én. Men problemet er, at hvis først tanken om, at man ikke slår til, har fæstnet sig, så kræver det en gedigen indsats at få tankemønstret vendt om igen.

Læs også: Sådan dæmper du din indre kritiker

Den gode nyhed er imidlertid, at det sagtens kan lade sig gøre. ”Man siger, at det tager tre uger at ændre éns tanker og 10-12 uger at lære at vedligeholde en vane, så den bliver en automatiseret proces. Selvfølgelig falder man også i en gang imellem og gentager gamle mønstre og vaner, men det skal man ikke være så ked af. Det er bare en del af udviklingen, og man lærer en masse af det,” fortæller psykolog Mette Holm, som bl.a. står bag en selvkærligheds-bootcamp, som du kan læse mere om på hendes website.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de bedste artikler direkte i din indbakke

Hendes recept på mere selvkærlighed handler i høj grad om fokus. Om at gøre sig bevidst, hvad man gerne vil væk fra – men i allerhøjeste grad også, hvad man gerne vil hen til. Hvad man vil have mere af i sit liv. ”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at dét, som du giver fokus, trives. Så hvis du hele tiden tænker negative tanker om dig selv, så vil de faktisk gøre dit selvbillede værre. Men kan du i stedet lære dig selv at tænke positivt om dig selv, så vil din selvkærlighed begynde at vokse.”

Læs også: Nem øvelse gør dig bedre til at se positivt og lyst på livet

Dit magiske kvarter

Brug hver dag – og helst om morgenen – et kvarter på dig selv, hvor du stiller dig selv disse spørgsmål.

1. Hvordan har min krop det i dag?

Er den fit, stærk, næret og klar til at møde dagen. Og hvis ikke, hvad kan jeg så gøre ved det i løbet af dagen, så den får det bedre?

2. Hvad skal jeg lade fylde mine tanker i dag?

Spørg dig selv, hvilke tanker der gør dig glad. Hvad vil du gerne have mere af? Og hvad vil du have mindre af? Vær bevidst om, at det er de gode tanker, du lader fylde i løbet af dagen.

3. Hvordan kan jeg bidrage til noget eller nogen i dag?

Hvordan kan du gøre, måske bare en lille ting, som betyder noget for andre? Få nogen til at smile, hjælpe med en opgave, gør lige den ekstra lille ting, som betyder en hel masse for en anden?

Brug tid til at tænke spørgsmålene igennem – hver dag. Og skriv dine tanker og svar ned i en dagbog, så du om aftenen kan se, om du nåede dine mål for dagen.

FÅ DE TRE NÆSTE NUMRE AF Q FOR KUN 99 KR.:

https://imgix.femina.dk/abbo_til_web_23.jpg

Læs mere om:

Læs også