Selvudvikling
30. januar 2017

Er dette opskriften på et lykkeligt liv? Se de fire (stærke) råd

Det med at blive bedre til at opnå sine mål - det gider vi godt. Få 4 helt enkle, gode råd her.
Af: Christina Forsberg
Se de fire råd, der kan gøre dig lykkeligere

Et nyt år – en ny dig. For skal vi ikke aftale, at dette er året, hvor du kommer til at opleve følelsen af at have succes med dine planer og ønsker? Hvor du bevarer motivationen i forhold til de mål, du sætter dig? Det er slet ikke umuligt. Hos Elite Daily har vi fundet disse 4 råd, som er enkle og overskuelige, og som måske kan få 2017 til at blive netop DIT år.

Læs også: 7 ting som lykkelige kvinder gør

Prøv at:

1) … ændre de ting, du ikke kan acceptere

Ja, den er vendt lidt på hovedet. For dette råd skal erstatte, at ”acceptere ting du ikke kan ændre.” Selvfølgelig inden for rimelighedens grænser. Prøv at tage et grundigt kig på dit liv og dine omgivelser, og beslut hvilke dele af disse, der ikke længere er acceptable. Giv dig tid til en stund, der hedder: ”det-her-fungerer-ikke-for-mig-længere”, og bær skraldet ud – i overført betydning forstås.

Læs også: Elsk dig selv lidt mere i år

2) … have et DIG-år

Vi har så travlt og så meget at tænke på, og så er det, at vi glemmer os selv. Men vær sød ikke at glemme dig selv! For husk nu: Ingen gør det for dig. Hvis ikke du begynder at gøre dig selv til en prioritet, så vil du en dag kigge tilbage på dit liv og undre dig over, hvor det blev af. Og nej, det er ikke selvoptaget. Det er faktisk den største gave, du kan give til de mennesker, du omgiver dig med. For når du føler dig hel og afbalanceret, får resten af verden også det bedste af dig.

Læs også: Smil til verden: Så meget smitter dit humør

3) … blive bekendt med empati

Det er ikke ment som en fornærmelse. Og måske gælder dette punkt slet ikke for alle, der læser dette. Men overordnet set glemmer vi indimellem kunsten at lytte og lære af andre. Den dag, vi lærer at sætte os i andres sted, så dukker karma-loven altså frem og velsigner os alle. Bare en tanke.

Læs også: 3 gode øvelser: Skru ned for selvkritik og op for kærlighed

4) … drømme STORT!

Ok, nu tænker du måske: ”Hvis dette skal være året, jeg ikke føler mig som en fiasko, hvorfor pokker skulle jeg så drømme stort!?” Det skal du, fordi når du kun skriver små ønsker på dine små lister, så forbliver alt småt. Når du åbner dig selv for muligheden af et mål uden grænser, så ender du oftest op med at opnå noget, der var langt større, end hvad du overhovedet troede muligt. Så er det, du opnår det stolte øjeblik med følelsen af ”yes, jeg gjorde det!”. Og husk så også at være taknemmelig. For alle de mennesker – eller kæledyr – du har i dit liv. Nyd de stunder, du har med dem. Du har nemlig kun 525.600 minutter til at gøre en forskel, ændre mening - og virkelig leve livet dette år.

Læs også: Læserne fortæller: Vores livs bedste (og sværeste) beslutninger

Læs mere om:

Læs også