Kærlighed og sex
29. juli 2014

Sexolog: 5 grunde til at intimbarbering ødelægger sexlivet

Det bliver mere og mere populært at benytte sig af intimbarbering. Men det er synd og skam, siger sexolog Jakob Olrik, der mener at en vigtig del af sexlivet forsvinder med håret. Læs her 5 grunde til hvorfor.
Af: Malene Fich Weischer
Det bliver mere og mere populært at benytte sig af intimbarbering. Men det er synd og skam, siger sexolog Jakob Olrik, der mener at en vigtig del af sexlivet forsvinder med håret. Læs her 5 grunde til hvorfor.

Intimbarbering spolerer en vigtigt del af seksualiteten og sexlivet

Jakob Olrik er sexolog og forfatter til bogen "Kvinde, kend din mand". Han har rejst i 50 lande og har studeret seksualitet og sextrends i årevis - og han er ikke i tvivl: De efterhånden meget populære intimbarberinger er med til at spolere en vigtig del af både seksualiteten og sexlivet.

"Lige nu viser undersøgelser at 9 ud af 10 kvinder under 30 år intimbarberer sig, men det er samtidig meget tydeligt, at når man er ældre end det, så er intimbarberingen ikke noget, der hitter. Så det er meget en ung trend", forklarer han og fortsætter:

"Personligt bryder jeg mig ikke om tendensen, for der er jo en grund til, at hårene er der. De beskytter imod underlivsbetændelser og blærebetændelser og man ser da også, at efter den hårløse mode er slået igennem, så sker der en stigning i antallet af disse sygdomme. Heldigvis har hår-tendenserne det med at skifte ca. hvert 10. år, så om nogle år går vi sikkert tilbage til det mere naturlige look igen."

5 grunde til at intimbarbering ødelægger sexlivet:

1. Det gælder om at udvide horisonten

Som menneske er det vigtigt at prøve nogle forskellige ting for at blive fortrolig med sin egen seksualitet. Det gælder ikke mindst de unge mænd, der sidder og ser porno på værelserne. Hvis de piger, de møder i den virkelige verden, ser helt lige sådan ud, hvordan skal de så udvide deres horisont og deres seksualitet?

Læs også: Intimbarbering til kvinder - din guide til en glat barbering

2. Du fjerner sexduften

Det bliver mere og mere populært at blive intimbarberet. Men det er synd og skam, siger sexolog Jakob Olrik, der mener at en vigtig del af sexlivet forsvinder med håret. Læs her 5 grunde til hvorfor.
Vi udskiller alle feromoner, som er en slags sexduft, der er beregnet til at lokke potentielle sexpartnere til os. Det er feromonerne, der er med til at gøre os seksuelt ophidsede. Feromoner er duftstoffer, og de sætter sig normalt i kønsbehåringen og er SÅ ophidsende. Mænd elsker den duft. Men den forsvinder, når hårene barberes af.

3. Bange for kønsbehåring

Jeg synes personligt ikke om, at det er det normale, der pludseligt er blevet unormalt. Unge mænd bliver jo helt forskrækkede, hvis de ser en kønsbehåring, og det er synd. Der er noget grundlæggende galt i, at det er kunstigheden og pornoidealerne, der er styrende for kvinders udseende og idealer.

4. Intimbarberings-legen

Når hårene bliver fjernet, fjerner man også noget af den seksuelle leg. At få lov selv at barbere en kvinde er jo helt fantastisk ophidsende. Det er jo ét langt forspil, hvor man selv får lov at pakke sin gave ud. Det andet er meget mere "in your face".

5. Flot med skægpest forneden?

Alle, der har prøvet at have skægpest kan også forestille sig, hvordan en intimbarbering kan komme til at se ud - og hvad er der flot ved det?!

Læs også: Brasilian Wax - sådan foregår det!

Læs også